Europa Touren er i Dubai til traditionsrige Omega Dubai Desert Classic med seks danskere i feltet. Ikke længere den største turnering i Mellemøsten, men fortsat en stor turnering på Emirates GC. Lucas Herbert vandt i 2020, mens Thomas Bjørn vandt i år 2001.
Farmers Insurance Open på PGA Tour blev vundet af Marc Leishman i 2020. Tiger Woods har vundet hele syv gange, men er ikke med da han genoptræner efter sin femte rygoperation. Sebastian Cappelen er eneste danske deltager.
Denne ugentlige artikel skal primært ses som en optakt med bud på hvilke profiler, der kan spille med om sejren. For at følge udviklingen fører vi dog regnskab med en fiktiv indsats på 100 kr.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
Omega Dubai Desert Classic
Christian Bezuidenhout (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 5,5)
Afsluttede 2020 med sejre i Alfred Dunhill Championship og South African Open samt en 14 plads i sæsonfinalen. Begyndte sæsonen med en 12. plads i Abu Dhabi, og har gode minder fra Emirates i Dubai, hvor han blev nr. 2 sidste år.
Matt Wallace (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 5,5)
Wallace blev nr. 7 i Abu Dhabi med erfarne Gareth Lord som caddie. Har ikke vundet siden sine tre sejre i 2018, men haft to andenpladser i både 2019 og 2020.
Jason Scrivener (Vinder til odds 66 og top-5 til odds 16)
Blev nr. 2 i Abu Dhabi i sidste uge, så ser ud til at være i god form. Den 31-årige australier har aldrig vundet på Europa Touren, og er stadig outsider til at vinde. Har dog gode minder fra Dubai, hvor han blev nr. 58 sidste år, men før det nr. 7 i 2019 og nr. 6 i 2018.
Farmers Insurance Open
Rory McIlroy (Vinder til odds 8,5)
Efter sin 3. plads i Abu Dhabi er Rory McIlroy rejst til USA, hvor han blev nr. 3 i Farmers Insurance Open sidste år og nr. 5 i 2019. Efter fire sejre i 2019 vandt McIlroy ikke i 2020, så han håber på en sejr tidligt på året.
Tony Finau (Vinder til odds 20 og top-5 til odds 5,5)
Finau er nr. 20 på verdensranglisten, men sejren i Puerto Rico Open 2016 er fortsat hans eneste PGA Tour sejr. Har mange top-10 placeringer heriblandt otte i 18 majors, men vil utvivlsomt gerne vinde igen. Blev nr. 4 i sidste uges American Express, og i Farmers Insurance Open er han blevet nr. 4 i 2017 og nr. 6 i både 2018 og 2020.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Abu Dhabi HSBC Championship
- Martin Kaymer (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 7) – MC
- Tommy Fleetwood (Vinder til odds 16 og top-5 til odds 4) – Nr. 7
- Matthew Fitzpatrick (Vinder til odds 14) – MC
The American Express
- Brooks Koepka (Vinder til odds 20) – MC
- Patrick Cantlay (Vinder til odds 14) – Nr. 2
Med 7 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 700 kr. dvs. et underskud på 700 kr.
År til dato:
Indsats: 1.400 kr.
Gevinst: 0 kr.
Samlet: – 1.400 kr.
Vindere i 2021
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Endnu ingen vindere i 2021…