BettingBetting Tips, uge 4 2020

Betting Tips, uge 4 2020

Rasmus Højgaard, Thomas Bjørn, Joachim B Hansen, Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Niklas Nørgaard Møller er de syv danskere i Omega Dubai Desert Classic, hvor Bryson DeChambeau er forsvarende mester. Thomas Bjørn vandt i 2001.

Der er seks spillere fra top-25 på verdensranglisten heriblandt Fleetwood, Oosthuizen, DeChambeau og Lowry. Stenson, Garcia og Poulter er også med.

På PGA Tour gælder det Farmers Insurance Open på Torrey Pines, som Justin Rose vandt sidste år. Tiger Woods har vundet turneringen syv gange og senest i 2013. Tiger, McIlroy, Rahm, Rose, Reed og Fowler samt danskerne Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen er med i det stærke felt.

De første to dage spilles en runde på skiftevis South og North Course inden de to finalerunder spilles på South Course, der er blevet renoveret og forlænget som forberedelse til, at banen skal være vært for US Open 2021.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Omega Dubai Desert Classic

Sergio Garcia (Vinder til odds 20 og top-5 til odds 5,5)
Garcia vandt turneringen i 2017 og blev nr. 3 sidste år. Han kommer i fin form, da han blev nr. 8 i Abu Dhabi, hvilket var hans første turnering i år. Garcia fyldte 40 år den 9. januar, og hans seneste af 16 Europa Tour sejre er i KLM Open 2019.

Victor Perez (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 7,5)
27-årige Victor Perez fra Frankrig er godt på vej til at blive en stor profil på Europa Touren. Siden han vandt Alfred Dunhill Links Championship i september er han bl.a. blevet nr. 4 i WGC – HSBC Champions og nr. 2 i Turkish Airlines Open. Begyndte 2020 sæsonen i Abu Dhabi, hvor han sluttede på en delt andenplads. Blev nr. 29, da han debuterede i Omega Dubai Desert Classic sidste år.

Andy Sullivan (Top-10 til odds 6)
Ryder Cup 2016 spilleren Andy Sullivan har ikke vundet, siden han vandt tre Europa Tour turneringer i 2015, men viste gode takte mod slutningen af året med en 8. plads i Portugal Masters, en 10. plads i sæsonfinalen i Dubai og en 6. plads i South African Open. Blev nr. 21 i Abu Dhabi, og har tidligere gjort det godt på Emirates GC med en 4. plads i 2015, en 2. plads i 2016 og en 6. plads i 2018. Missede cuttet i 2017 og 2019.

Paul Waring (Top-10 til odds 6,5)
Paul Waring rammer mange greens, og har haft to top-10 placeringer i sine seneste syv turneringer. Blev senest nr. 12 i Abu Dhabi efter en 6. plads sidste år, og nr. 3 i Omega Dubai Desert Classic sidste år. Nordea Masters 2018 er fortsat hans eneste sejr på Europa Touren.


Farmers Insurance Open

Justin Rose (Vinder til odds 18 og top-5 til odds 4)
Før Justin Rose vandt turneringen sidste år, blev han nr. 8 i 2018 og nr. 4 i 2017. Efter en lidt skuffende afslutning på PGA Tour og Europa Tour sæsonerne er Justin Rose blevet nr. 5 i Hero World Challenge og nr. 2 i sidste uges SMBC Singapore Open på Asian Tour.

Jason Day (Vinder til odds 40 og top-10 til odds 5,5)
Jason Day spiller sin første turnering i år, og har tidligere startet året med flere gode resultater og sejre. Har vundet Farmers Insurance Open to gange i 2015 og 2018, mens han blev nr. 4 sidste år.

Sepp Straka (Top-10 til odds 11)
26-årige Sepp Straka fra Østrig blev nr. 13 i sin debut på Torrey Pines sidste år. Har haft to 4. pladser i 2019-20 sæsonen i henholdsvis Houston Open og sidste uges The American Express.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA
  • Tommy Fleetwood (Vinder til odds 10) – Nr. 2
  • Louis Oosthuizen (Vinder til odds 16 og top-5 til odds 4,5) – Nr. 5 = 450 kr.
  • Pablo Larrazabal (Top-10 til odds 7,5) – MC
The American Express
  • Sungjae Im (Vinder til odds 18 og top-5 til odds 5,5) – Nr. 10
  • Phil Mickelson (Top-5 til odds 10) – MC

Med 7 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 700 kr. dvs. et underskud på 250 kr.

År til dato:

Indsats: 2.100  kr.
Gevinst: 1.350 kr.
Samlet: – 750 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk