Europa Touren og de fire danskere er rejst videre fra Abu Dhabi til Commercial Bank Qatar Masters hvor Alex Noren, Rafa Cabrera Bello, Bernd Wiesberger, Chris Wood, Martin Kaymer og Andy Sullivan er de seks deltagere fra top-50 på verdensranglisten.
For tredje uge i træk spiller Søren Kjeldsen på PGA Tour. Efter to missede cuts gælder det nu Farmers Insurance Open på Torrey Pines. Her er bl.a. Jason Day, Dustin Johnson, Hideki Matsuyama, Rickie Fowler, Justin Rose og Tiger Woods med i det stærke felt.
Det er Tigers første tællende PGA Tour turnering siden august 2015. Jeg ville egentlig have ham med på ugens liste, da jeg tror han vil være med fremme omkring top-5 på søndag, men odds er lave ift. at han har været ude så længe.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.
Commercial Bank Qatar Masters
Thorbjørn Olesen (Odds 28 / 7,6)
Thorbjørn blev nr. 2 i turneringen sidste år, missede cuttet i 2015 og blev nr. 3 i 2014. Har været lidt svingende, men historisk set har han gjort det godt under Desert Swing. De seneste år særligt i Qatar og Dubai. Thorbjørn blev nr. 29 i sidste uge.
Rafa Cabrera Bello (Odds 16,5 / 4,1)
Delte andenpladsen med Thorbjørn sidste år og såmænd også 3. pladsen med ham i 2014. Derudover har Rafa Cabrera Bello også en 3. plads i 2011. Har længe været tæt på at vinde sin tredje Europa Tour sejr. Hans første sejr siden Omega Dubai Desert Classic 2012 kunne meget vel komme i denne uge.
Bernd Wiesberger (Odds 14,5 / 3,9)
Wiesberger blev nr. 4 i sidste uge, hvor han spillede sin første turnering i år. Det var hans tredje 4. plads i træk, og hans sjette top-5 placering i de seneste otte turneringer. Er blevet nr. 13 og 3 de seneste to år i Qatar.
Farmers Insurance Open
Dustin Johnson (Odds 10 / 3,45)
Var tæt på sejren i sidste uge, hvor han blev nr. 2 på Europa Touren i Abu Dhabi. Har ikke gjort det så godt i Farmers Insurance Open de seneste år, men blev nr. 3 i 2011. Nu er han dog en mere komplet spiller, som er sluttet i top-10 i 12 af sine seneste 15 turneringer.
Jimmy Walker (Odds 42 / 7,8)
Havde en 9. plads og et misset cut på Hawaii, hvor han dog var plaget af sygdom. Har to 4. pladser, en 7. plads og en 8. plads de seneste fem år på Torrey Pines, hvilket giver ham en plads på ugens liste.
Martin Laird (Odds 60 / 13)
Martin Laird blev nr. 9 i sidste uge, og har gjort det godt på Torrey Pines de seneste to år. Han blev nr. 8 i turneringen sidste år og nr. 7 for to år siden.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Abu Dhabi HSBC Championship
- Henrik Stenson (Odds 8 / 2,64) – Nr. 8
- Thomas Pieters (Odds 24 / 6,4) – MC
- Joost Luiten (Odds 44 / 8 – Nr. 29
CareerBuilder Challenge
- Bill Haas (Odds 23 / 5,8) – Nr. 17
- Brendan Steele (Odds 40 / 11,5) – Nr. 6
- Jamie Lovemark (Odds 32 / 9,2) – MC
Med 12 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 dvs. et underskud på kr. 1.200.
År til dato:
Indsats: kr. 3.000
Gevinst: kr. 611
Samlet: – kr. 2.389