Syv danskere er med i D+D Real Czech Masters, der spilles på Albatross Golf Resort nær Prag, hvor der spilles om en præmiesum på € 1 mio. Noget mindre end de € 1,8 mio., der spilles om i næste uges Made in Denmark.
Wyndham Championship er den sidste turnering inden FedExCup slutspillet, så det er sidste mulighed for at slutte i top-125, der beholder deres PGA Tour kort og kommer med i slutspillet.
Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5.
D+D Real Czech Masters
Thomas Pieters – (Odds 10,5 / 3,2)
Er forsvarende mester og viste god form i Rio, hvor han blev nr. 4 ved OL på trods af en tredje runde i +6. Kom stærkt tilbage med en finalerunde i -6.
Lee Westwood – (Odds 11,5 / 3,35)
Westwood kæmper for sin plads på Ryder Cup holdet, men skal formentlig håbe på et Wild Card, da han ikke deltager i Made in Denmark. Hans seneste top-10 placering var i Nordea Masters.
Andy Sullivan – (Odds 10 / 3,15)
Har gjort det godt de seneste måneder med en 5. plads i Open de France, en 6. plads i Aberdees Asset Management Scottish Open og en 12. plads i The Open inden han senest blev nr. 49 i US PGA Championship. Ligger til en plads på Ryder Cup holdet via World Points List.
Wyndham Championship
Bill Haas – (Odds 30 / 7,8)
Er lige udenfor top-30 på FedExCup ranglisten, og kun lige inde på Ryder Cup holdet, så han har en del at spille for. Blev nr.- 6 i turneringen sidste år, nr. 2 i 2014 og nr. 7 i 2012.
Rafa Cabrera Bello – (Odds 48 / 10)
Vinder ikke så mange turneringer, men er ofte med fremme. Cabrera Bello blev senest nr. 5 ved OL, hvilket var hans sjette top-5 placering i år.
Bud Cauley – (Odds 85 / 16,5)
Er under et stort pres, for som nr. 143 på FedExCup ranglisten skal han have en top-5 placeringer for at beholde tourkortet uden at skulle forbi Web.com Tour Finals. Blev nr. 8 i sidste uges John Deere Classic. Blev nr. 3 i Wyndham Championship 2012.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
OL – herrernes golfturnering
- Martin Kaymer – (Odds 20 / 4,7) – Nr. 15
- Patrick Reed – (Odds 19 / 4) – Nr. 11
- Henrik Stenson – (Odds 6,4 / 2,24) – Nr. 2 = kr. 224
- Søren Kjeldsen – (Odds 60 / 11) – Nr. 21
John Deere Classic
- Steve Stricker – (Odds 14,5 / 3,9) – Nr. 52
- Zach Johnson – (Odds 8,4 / 2,96) – Nr. 34
- Daniel Summerhays – (Odds 22 / 5,5) – MC
Med 14 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.400 dvs. et underskud på kr. 1.176.
År til dato:
Indsats: kr. 35.800
Gevinst: kr. 46.407
Samlet: + kr. 10.607