BettingBetting Tips, uge 30 2021

Betting Tips, uge 30 2021

Rasmus Højgaard og Joachim B Hansen er blandt de 60 deltagere i herrernes golfturnering ved OL i Tokyo. Med Jon Rahm ude med COVID-19 er Collin Morikawa den højest rangerede i feltet.

Der spilles ikke på PGA Tour i denne uge, men på Europa Touren er der også ISPS HANDA World Invitational presented by Modest! Golf Management, hvor Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Nicolai Højgaard er med. Der spilles på to baner med cut til top-70 og lige efter anden runde og endnu et cut efter tredje runde, så kun top-35 og lige er med i finalerunden på Galgorm Castle.

Damerne på LET og LPGA spiller en turnering med samme navn, men det er separate turnering med samme størrelse præmiesum, men det er ikke en mixed turnering. Den samlede præmiesum er på 3 mio. $, så der er 1,5 mio. $ til herrerne og 1,5 mio. $ til damerne.

Denne ugentlige artikel skal primært ses som en optakt med bud på hvilke profiler, der kan spille med om sejren. For at følge udviklingen fører vi dog regnskab med en fiktiv indsats på 100 kr.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


OL – herrer

Hideki Matsuyama (Vinder til odds 14 og top-5 til odds 3,75)
Japans bedste golfspiller, Masters vinderen Hideki Matsuyama, er under pres for at levere i sit hjemland. Blev testet positiv for COVID-19 i USA for en måned siden, og efter karantæne og hjemrejse til Japan har han ikke trænet så meget, som han ville. Har gode minder fra værtsbanen Kasumigaseki, da han vandt  Japan Junior 2009 og Asia-Pacific Amateur 2010 på banen. Sidstnævnte var dog på West Course, mens OL spilles på East Course.

Rikuya Hoshino (Vinder til odds 125 og top-10 til odds 8,5)
25-årige Rikuya Hoshino er den anden spiller fra Japan, og de færreste har nok lagt mærke til hans navn. Han spiller primært på Japan Golf Tour, hvor han har vundet fem turneringer siden 2018 heriblandt to i år. Missede cuttet i US PGA og senest også i The Open, men blev nr. 26 i US Open og er på hjemmebane.

Justin Thomas (Vinder til odds 11 og top-5 til odds 3,4)
Vandt Players Championship i marts, men 2021 har næppe været det år Justin Thomas havde håbet på. Det kan dog ændre sig med en guldmedalje på søndag, og han synes at være én af de store profiler som vægter OL meget højt.

Viktor Hovland (Vinder til odds 12 og top-5 til odds 3,4)
Efter sejren i BMW International Open blev Viktor Hovland nr. 12 i The Open. Har haft to 2. pladser og to 3. pladser på PGA Tour i år, og han vil utvivlsomt gerne vinde en medalje for sine sportsglade landsmænd.


ISPS HANDA World Invitational presented by Modest! Golf Management

John Catlin (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 6,5)
Catlin vandt Dubai Duty Free Irish Open på banen sidste år, og selvom han har misset cuttet i fem af sine seneste otte turneringer, så er han værd at have med. To af hans tre Europa Tour sejre er kommet efter lidt svingende perioder. Han blev nr. 32 i sidste uge.

Santiago Tarrio (Vinder til odds 33 og top-5 til odds 7)
Fører Challenge Tour ranglisten efter to sejre i år, og var tæt på sin tredje sejr i sidste uge, hvor han blev nr. 4. Begge sejre og yderligere fire top-5 placeringer er kommet i de seneste syv turneringer siden starten af juni, hvor han kun én gang er sluttet uden for top-5!


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Cazoo Open supported by Gareth Bale
  • Sam Horsfield (Vinder til odds 14 og top-5 til odds 4,5) – Nr. 6
  • Connor Syme (Vinder til odds 33 og top-5 til odds 7,5) – Nr. 18
3M Open
  • Dustin Johnson (Vinder til odds 8,5) – MC
  • Mito Pereira (Vinder til odds 80 og top-5 til odds 18) – Nr. 6
The Senior Open presented by Rolex
  • Thomas Bjørn (Vinder til odds 45) – Nr. 11

Med 8 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 800 kr. dvs. et underskud på 800 kr.

År til dato:

Indsats: 23.800 kr.
Gevinst: 26.915 kr.
Samlet: + 3.115 kr.


Vindere i 2021

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 5: Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers
Dustin Johnson (Vinder til odds 5) = 500 kr.

Uge 13: Valero Texas Open
Jordan Spieth (Vinder til odds 12 og top-5 til odds 3,4) = 1.540 kr.

Uge 16: Gran Canaria Lopesan Open
Garrick Higgo (Vinder til odds 40 og top-5 til odds 10) = 5.000 kr.

Uge 16: Zurich Classic of New Orleans
Marc Leishman & Cameron Smith (Vinder til odds 12) = 1.200 kr.

Uge 18: Canary Islands Championship
Garrick Higgo (Vinder til odds 12 og top-5 til odds 4) = 1.600 kr.

Uge 18: Wells Fargo Championship
Rory McIlroy (Vinder til odds 20 og top-5 til odds 4,5) = 2.450 kr.

Uge 23: Palmetto Championship at Congaree
Garrick Higgo (Vinder til odds 50 og top-10 til odds 4) = 5.400 kr.

Uge 24: US Open
Jon Rahm (Vinder til odds 10 og top-5 til odds 3,5) = 1.350 kr

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk