BettingBetting Tips, uge 29 2020

Betting Tips, uge 29 2020

I sidste uge genoptog Europa Touren sæsonen i Østrig, og her spiller man også i denne uge med Euram Bank Open fra onsdag til lørdag. Turneringen har været en Challenge Tour turnering de seneste to år med Calum Hill som vinder i 2019, mens Darius van Driel vandt i 2018. Syv danskere er med.

Ærgerligt turneringen ikke sendes direkte på tv, for Adamstal ser ud til at være en meget flot og smuk bane, der også regnes for at være den bedste i Østrig.

På PGA Tour spilles der for anden uge i træk på Jack Nicklaus’ Muirfield. Collin Morikawa vandt sidste uges Workday Charity Open, og nu gælder det så the Memorial Tournament presented by Nationwide, hvor Patrick Cantlay er forsvarende mester. Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen er ikke med.

Adam Scott er den eneste fra verdensranglistens top-10, som ikke er med i det meget stærke felt.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Euram Bank Open

John Catlin (Vinder til odds 25 og top-5 til odds 6,5)
Amerikanske John Catlin havde det svært på Europa Touren sidste sæson, hvor han blev nr. 155 på Race to Dubai ranglisten og han fik heller ikke kortet tilbage på tourskolen. Men han vandt tre gange på Asian Tour i 2018 og en enkelt gang i 2019, hvor han ellers primært spillede på Europa Touren. Blev nr. 8 i sidste uges Austrian Open.

Nicolai von Dellingshausen (Vinder til odds 50 og top-5 til odds 11)
Var på en delt førsteplads med Marc Warren inden finalerunden af Austrian Open, men blev nr. 15 efter en skuffende 76’er. Blev nr. 19 i Challenge Touren på Adamstal sidste år, og missede cuttet i 2018, men i 2017 vandt han en Pro Golf Tour turnering på banen, så han må have gode minder.

Thomas Rosenmüller (Top-10 til odds 7)
Det er ikke så meget, vi kender til nyprofessionelle 23-årige Thomas Rosenmüller fra Tyskland, hvis bedste placering på amatørernes verdensrangliste var en 185. plads. Men i det tidlige forår imponerede han med en sejr, en. 3. plads, en 6. plads og en 5. plads da Pro Golf Tour spillede i Marokko. Vi må se, om han kan genfinde den form men tager ham til top-10.


the Memorial Tournament presented by Nationwide

Viktor Hovland (Vinder til odds 26 og top-5 til odds 6)
22-årige Viktor Hovland har spillet overbevisende efter COVID-19 pausen, og blev senest nr. 3 i sidste uge. Har spillet fem uger i træk uden at slutte udenfor top-25, og trænger nok snart til en pause, men han er ung, så vi tror han er med fremme igen.

Justin Thomas (Vinder til odds 11)
Burde nok have vundet på Muirfield i sidste uge, men tabte omspil til Collin Morikawa. Blev nr. blev nr. 4 i Memorial 2017 og nr. 8 i 2018, men missede cuttet sidste år. Verdensranglistens nr. 3 har vundet tre af 15 turneringer siden BMW Championship i august og haft yderligere fire top-5 placeringer.

Tiger Woods (Vinder til odds 25 og top-5 til 7,2)
Det er sjældent, man kan få odds 25 på en sejr Tiger Woods. Men Tiger har ikke spillet turneringer i fem måneder, og han er oppe mod et meget stærkt felt. Men de er også oppe mod ham, der har vundet Memorial fem gange og senest i 2012. Tiger har altid haft mange tilskuere omkring sig ved golfturneringer, så det vil være meget nyt og anderledes for ham, når ingen råber og hepper på ham. Måske vil han savne det, eller måske vil det give ham ekstra ro til at fokusere. Vi tager chancen….


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Austrian Open
  • Niklas Nørgaard Møller (Vinder til odds 200 og top-10 til odds 20) – Nr. 34
  • Connor Syme (Vinder til odds 25 og top-5 til odds 6) – Nr. 4 = 600,- kr.
  • Joost Luiten (Vinder til odds 7,5) – Nr. 18
Workday Charity Classic
  • Justin Rose (Vinder til odds 25) – MC
  • Justin Thomas (Vinder til odds 11) – Nr. 2

Med 7 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 700 kr. dvs. et underskud på 100 kr.

År til dato:

Indsats: 11.000 kr.
Gevinst: 33.183 kr.
Samlet: + 22.183 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Uge 27: Rocket Mortage Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 6) = 600 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk