BMW International Open er tilbage på Golfclub München Eichenried, hvor turneringen siden 2011 er blevet spillet i alle ulige år, mens man i lige år har spillet på Gut Lärchenhof.
Fem danskere er med sammen med bl.a. Henrik Stenson, Sergio Garcia og Martin Kaymer.
På PGA Tour gælder det Travelers Championship, hvor Russell Knox er forsvarende mester. Der er et stærkt felt med bl.a. Rory McIlroy, Jason Day, Jordan Spieth, Justin Thomas og Bubba Watson.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for en top-5 placering.
BMW International Open
David Horsey (Odds 51 / 11)
Vandt BMW International Open 2010, så han kan blive den femte spillere, som vinder to gange (de øvrige er Paul Azinger, Thomas Bjørn, Pablo Larrazábal og Henrik Stenson). Blev senest nr. 2 i Lyoness Open, mens han for en måned siden blev nr. 7 i The Rocco Forte Open.
Pablo Larrazábal (Odds 30 / 7,2)
Larrazábal vandt turneringen i München i 2011 og 2015, mens han blev nr. 9, da man spillede på Gut Lärchenhof sidste år. Har været noget svingende i år, men det er dog blevet til en 2. plads i Abu Dhabi og en 3. plads i Volvo China Open.
Nicolai Dellinghausen (Odds 251 / 46)
Realistisk set tror jeg ikke på, at Nicolai Dellinghausen vinder, men han kommer alligevel på listen, da der er meget gode odds på en top-5 (og top-10) placering. I sine seneste fem turneringer på den tyske Pro Golf Tour har han haft to sejre, en 2. plads og en 4. plads. Pro Golf Tour kan sammenlignes med ECCO Touren, så niveauet er meget højere her, men han er outsider til en top-placering.
Travelers Championship
Jordan Spieth (Odds 11 / 3,55)
Spieth var én af de få største navne, som klarede cuttet i US Open, hvor han blev nr. 35. Er med i turneringen for første gang, men er alligevel blandt favoritterne. Vandt på Pebble Beach tidligere på året, mens han i slutningen af maj blev nr. 2 i Dean&DeLuca Invitational.
Paul Casey (Odds 23 / 5,5)
I 2015 tabte Casey omspil om sejren i Travelers Championship til Bubba Watson, mens han blev nr. 17 sidste år. Efter en fin start på US Open faldt Casey tilbage til en 26. plads i weekenden. I sine seneste seks turneringer har Paul Casey haft tre top-10 placeringer heriblandt en 6. plads i Masters.
Justin Thomas (Odds 16 / 4,3)
Har allerede vundet tre gange i denne sæson. Spillede med om sejren i US Open, da han gik en 63’er i tredje runde inden han faldt tilbage til en 9. plads. Før det blev han nr. 4 i the Memorial, så en fjerde sejr synes tæt på. Blev nr. 3 i Travelers Championship sidste år.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
US Open
- Jason Day (Odds 16 / 4,6) – MC
- Rory McIlroy (Odds 14 / 4,7) – MC
- Jon Rahm (Odds 23 / 7) – MC
- Branden Grace (Odds 50 / 13,5) – Nr. 50
Med 8 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 800 kr. dvs. et underskud på 800 kr.
År til dato:
Indsats: 26.000 kr.
Gevinst: 34.728 kr.
Samlet: + 8.728 kr.