Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen er de to danske deltagere i US Open, hvor Brooks Koepka er dobbelt forsvarende mester. I år er verdenseliten samlet på Pebble Beach Golf Links.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
US Open
Tiger Woods (Vinder til odds 13)
Vi havde Tiger på denne liste som vinder af Masters, og der er flere gode grunde til, at han også kan spille med om sejren i US Open på Pebble Beach. Han blev nr. 2 i sin AT&T Pebble Beach Pro-Am debut i 1997, men har ellers ikke været helt fremme i den turnering, som dog spilles i det tidligere forår. Men han har præsteret de to gange han har spillet US Open på Pebble Beach i juni med en 15 slags sejr i 2000 og en 4. plads i 2010. Det er mange år og operationer siden og Tiger missede cuttet i US PGA Championship, hvilket dog var efter en lang pause siden Masters. Men Tiger før det vandt han Masters, blev nr. 2 i US PGA Championship 2018 og nr. 6 i The Open 2018.
Phil Mickelson (Vinder til odds 55)
US Open er den eneste af de fire majors, som Phil Mickelson endnu ikke har vundet. Hele seks gange er han blevet nr. 2, og senest i 2013. Han fylder 49 år på søndag, så det er ved at være sidste chance, hvis han skal fuldende sin karriere Grand Slam. På Pebble Beach er det måske den bedste/sidste realistiske mulighed for en US Open sejr. Han vandt AT&T Pebble Beach Pro-Am i februar, hvilket var femte gang han vandt den turnering, mens han blev nr. 2 i 2016 og 2018. Delte 4. pladsen med Tiger, da US Open senest blev spillet på Pebble Beach i 2010.
Dustin Johson (Vinder til odds 9)
Med 20 PGA Tour sejre og 91 uger som nr. 1 på verdensranglisten skulle man måske tro Dustin Johnson har flere majors på CV’et, men sejren i US Open 2016 er hans hidtil eneste. Fire andenpladser blandt 17 top-10 placeringer er det blevet til i 40 majors, og DJ bør snart vinde flere majors. Blev nr. 2 i både Masters og US PGA Championship i år. Vandt AT&T Pebble Beach Pro-Am i 2009 og 2010 og har top-4 placeringer i fire af de seneste seks år med 2. pladser i 2014 og 2018. Førte US Open 2010 på Pebble Beach med tre slag inden finalerunden, men faldt tilbage til en 8. plads efter en 82’er da Graeme McDowell vandt.
Tommy Fleetwood (Vinder til odds 35)
US Open er altid en ekstra krævende udfordring med svært opsatte baner. Det er ikke alle der trives med det, men det synes at være tilfældet for Tommy Fleetwood, der blev nr. 4 i 2017 og nr. 2 i 2018. Har haft to top-5 placeringer på PGA Tour i år med en 3. plads i Arnold Palmer Invitational og en 5. plads i Players Championship.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
- Betting tips 2018 – underskud på 7.356 kr.
- Betting tips 2017 – overskud på 6.234 kr.
- Betting tips 2016 – overskud på 8.719 kr.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
GolfSixes Cascais
- Spanien: Jorge Campillo & Nacho Elvira (Vinder til odds 6) – Nr. 3
- Tyskland damer: Esther Henseleit & Laura Fuenfstueck (Vinder til odds 29) – Gik ikke videre fra gruppen
RBC Canadian Open
- Dustin Johnson (Vinder til odds 5,5) – Nr. 20
- Shane Lowry (Vinder til odds 40) – Nr. 2
- Scott Piercy (Vinder til odds 33) – MC
Med 5 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 500 kr. dvs. et underskud på 500 kr.
År til dato:
Indsats: 14.000 kr.
Gevinst: 10.100 kr.
Samlet: – 3.900 kr.
Vindere i 2019
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.
Uge 6: AT&T Pebble Beach Pro-Am
Phil Mickelson (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.
Uge 15: Masters
Tiger Woods (Vinder til odds 20) = 2.000 kr.
Uge 20: US PGA Championship
Brooks Koepka (Vinder til odds 11) = 1.100 kr.
Uge 22: the Memorial Tournament presented by Nationwide
Patrick Cantlay (Vinder til odds 18) = 1.800 kr.