BettingBetting tips, uge 22 2018

Betting tips, uge 22 2018

Italian Open er den anden af sæsonens otte Rolex Series turneringer, og som i sidste uge spilles om en præmiesum på 7 mio. $. Lucas Bjerregaard, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Lasse Jensen og Jeff Winther er de fem danskere i feltet, hvor Tyrrell Hatton er forsvarende mester, men der spilles på en anden bane i år.

På PGA Tour er Jason Dufner forsvarende mester i the Memorial Tournament presented by Nationwide på Jack Nicklaus’ Muirfield Village. Af verdensranglistens top-10 er det kun Jon Rahm på en 4. plads og Brooks Koepka på en 9. plads, som ikke er med i det stærke felt. Tiger Woods, der har vundet turneringen fem gange, er også med.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Italian Open

Lucas Bjerregaard (Vinder til odds 44 og top-5 til odds 11)
Vi tror og håber på, at Lucas Bjerregaard har taget sin gode form til Italien. Blev nr. 3 i BMW PGA Championship, hvor han var den der ramte flest greens in regulation, så han nu er bedste dansker på verdensranglisten. Før det blev han nr. 5 i Rocco Forte Sicilian Open og nr. 6 i Volvo China Open, så hans anden Europa Tour synes ikke at være langt væk.

Matthew Fitzpatrick (Vinder til odds 16,5)
Var også på listen i sidste uge, hvor han blev nr. 8 på Wentworth efter en periode på PGA Tour, hvor han ikke helt kunne gøre sig gældende i toppen. Han er dog også blot 23 år, så det var helt sikkert værdifuld erfaring.

Tommy Fleetwood (Vinder til odds 13)
Siden sejren i Abu Dhabi og en 6. plads i Dubai har Race to Dubai 2017 vinderen Tommy Fleetwood udelukkende spillet på PGA Tour frem til han blev nr. 20 i BMW PGA Championship. Før det blev han nr. 7 i Players Championship, og han er én af de helt store profiler, der bør være med fremme på søndag.


the Memorial Tournament presented by Nationwide

Rory McIlroy (Vinder til odds 17,5)
Efter et skuffende misset cut i Players Championship blev Rory McIlroy nr. 2 i BMW PGA Championship. Deltog ikke i turneringen sidste år, men blev nr. 4 i 2016. Tilbage i 2011 blev han nr. 5, mens han blev nr. 10 i 2010.

Bubba Watson (Vinder til odds 38)
Bubba blev nr. 6 i the Memorial sidste år og nr. 3 i 2014, så det er oplagt at han vil være med fremme igen i år. Ikke mindst med sin nuværende form, hvor han siden februar har vundet Genesis Open og WGC – Dell Technologies Match Play, mens han blev nr. 5 i Masters.

Tiger Woods (Vinder til odds 20)
Vi er mange som er overbevist om, at Tiger kan vinde igen på PGA Tour, og the Memorial er en turnering og bane med gode minder for Tiger. Han er oppe mod et ekstremt stærkt felt, men Tiger har vundet turneringen fem gange i 1999, 2000, 2001, 2009 og 2012. Har ikke deltaget siden 2015, hvor han blev nr. 71, mens han blev nr. 65 i 2013.

Odds 20 for en spiller der ikke har vundet siden 2013 er meget (for) lavt og udtryk for, at mange spiller på Tiger med drømme om at få ret. Vi tager ham alligevel med på denne liste, da jeg tror ligeså meget på en sejr til Tiger, som til favoritterne Dustin Johnson, Justin Thomas, Justin Rose og Jason Day…


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

BMW PGA Championship
  • Alex Noren (Vinder til odds 15,5) – Nr. 3
  • Branden Grace (Vinder til odds 18,5) – Nr. 5
  • Matthew Fitzpatrick (Vinder til odds 29) – Nr. 8
Forth Worth Invitational
  • Jordan Spietth (Vinder til odds 9,4) – Nr. 32
  • Jon Rahm (Vinder til odds 15,5) – Nr. 5
  • Jason Dufner (Vinder til odds 32) – MC

Med 7 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 700 kr. dvs. et underskud på 700 kr.

År til dato:

Indsats: 13.600 kr.
Gevinst: 7.546 kr.
Samlet: – 6.054 kr.


Vindere i 2018

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 2: EurAsia Cup
Team Europe (Vinder til odds 1,26) = 126 kr.

Uge 8: The Honda Classic
Justin Thomas (Vinder til odds 12) = 1.200 kr.

Uge 9: Tshwane Open
George Coetzee (Vinder til odds 11,5) = 1.150 kr.

Uge 9: WGC – Mexico Championship
Phil Mickelson (Vinder til odds 38) = 3.800 kr.

Uge 15: Open de España
Jon Rahm (Vinder til odds 4,9) = 490 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk