Så er det tid for Made in Denmark presented by FREJA, som er tilbage på Himmerland Golf & Spa Resort. 16 danskere er med i den danske Europa Tour turnering, hvor der er 11 fra top-100 på verdensranglisten. Matt Wallace er forsvarende mester, da han vandt i Silkeborg sidste år. Wallace er bookmakernes favorit, men han må være lidt træt efter at have været helt fremme i US PGA Championship og Betfred British Masters de seneste uger.
På PGA Tour spilles Charles Schwab Challenge, som sidste år hed Forth Worth Invitational og før det Dean & DeLuca Invitaional. Justin Rose er forsvarende mester på Colonial CC.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
Made in Denmark presented by FREJA
Erik van Rooyen (Vinder til odds 22)
Blev nr. 8 i US PGA Championship, hvilket var hans fjerde top-10 i år. Har haft 2. pladser i Commercial Bank Qatar Masters og Trophee Hassan II, mens han blev nr. 6 i Hero Indian Open. Blev nr. 5 i Silkeborg sidste år, og har sin debut i Himmerland, hvor han er på jagt efter sin første Europa Tour sejr.
Jordan Smith (Vinder til odds 18)
En anden debutant i Himmerland er Jordan L Smith, som har haft tre top-10 placeringer i sine seneste fire turneringer. Blev senest nr. 6 i Betfred British Masters, og før det nr. 5 i Volvo China Open, nr. 14 i Trophee Hassan II og nr. 7 i Maybank Championship.
Benjamin Hebert (Vinder til odds 45)
Tre gange har Benjamin Hebert spillet Made in Denmark i Himmerland med en 14. plads i 2015, en 13. plads i 2016 og en 6. plads i 2017. Senest missede han cuttet i Betfred British Masters, men før det tabte han omspil til Mikko Korhonen i Volvo China Open.
Joachim B Hansen (Vinder til odds 80 og top-10 til odds 8,5)
Har haft en udmærket start på året, da han har klaret cuttet i syv ud af ni turneringer med en 6. plads i Oman Open som det hidtil bedste. Har gode minder fra banen, da han vandt Challenge Tour turneringen Made in Denmark Challenge presented by Ejner Hessel, da den blev spillet her sidste år. En 41. plads er hans hidtil bedste i Made in Denmark.
Charles Schwab Challenge
Jon Rahm (Vinder til odds 12)
Lidt overraskende missede Jon Rahm cuttet i US PGA Championship. Før det vandt han Zurich Classic of New Orleans sammen med Ryan Palmer, mens han blev nr. 9 i Masters. De seneste to år er han blevet nr. 5 og 2 på Colonial.
Jordan Spieth (Vinder til odds 14)
Efter en lang skuffende periode så Jordan Spieth ud til at have fundet noget i sidste uges US PGA Championship, hvor han sluttede på en delt 3. plads. Vandt på Colonial i 2016, mens han blev nr. 2 i både 2015 og 2017. Blev nr. 32 sidste år, men vi tager ham med selvom odds er lave for en spiller, der ikke har vundet siden The Open 2017.
Francesco Molinari (Vinder til odds 20)
Molinari har sin debut i turneringen, men banen med mange træer bør passe godt til hans som udgangspunkt præcise spil. Blev “kun” nr. 48 i US PGA Championship, men det var en lang brutal udfordring. Før det missede han cuttet i RBC Heritage ovenpå skuffelsen i Masters, hvor han spillede med om sejren, men måtte nøjes med en 3. plads.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
- Betting tips 2018 – underskud på 7.356 kr.
- Betting tips 2017 – overskud på 6.234 kr.
- Betting tips 2016 – overskud på 8.719 kr.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
US PGA Championship
- Brooks Koepka (Vinder til odds 11) – Vandt = 1.100 kr.
- Rory McIlroy (Vinder til odds 12) – Nr. 8
- Justin Rose (Vinder til odds 20) – Nr. 29
- Xander Schauffele (Vinder til odds 30) – Nr. 16
Med 4 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 400 kr. dvs. et overskud på 700 kr.
År til dato:
Indsats: 12.100 kr.
Gevinst: 8.300 kr.
Samlet: – 3.800 kr.
Vindere i 2019
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.
Uge 6: AT&T Pebble Beach Pro-Am
Phil Mickelson (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.
Uge 15: Masters
Tiger Woods (Vinder til odds 20) = 2.000 kr.
Uge 20: US PGA Championship
Brooks Koepka (Vinder til odds 11) = 1.100 kr.