BMW PGA Championship på Wentworth er Europa Tourens flagskibsturnering svarende til den status Players Championship har på PGA Tour.
Byeong Hun An er forsvarende mester, mens Rory McIlroy vandt i 2014. Der er syv danskere i feltet.
På PGA Tour er Dean & DeLuca Invitational navnet på den tidligere Crowne Plaza Invitational at Colonial. Der spilles fortsat på Colonial Country Club i Forth Worth, Texas, men nu med den eksklusive butikskæde Dean & DeLuca som titelsponsor. De sælger købmandsvarer og driver bl.a. en række caféer.
Chris Kirk er forsvarende mester, mens Adam Scott vandt i 2014. Udover de to nævnte er Jordan Spieth, Zach Johnson, Patrick Reed, Jim Furyk og Louis Oosthuizen også blandt deltagerne.
Nedenfor ses ugens bud på en vinder. Ud for spilleren ses først vinderodds, og dernæst odds for at spilleren slutter som nr. 1 – 5 i turneringen.
BMW PGA Championship
Martin Kaymer – (Odds 23 / 6,8)
Efter en 75’er i tredje runde af Irish Open var han uden mulighed for at vinde, men en 65’er i finalerunden var dagens bedste, så Kaymer blev nr. 5. For nogle uger siden blev han nr. 6 i Open de España, og han ser ud til at være tæt på sin næste sejr.
Russell Knox – (Odds 19,5 / 4,9)
Var også på listen i sidste uge, hvor Russell Knox ikke skuffede. Han spillede med om sejren til det sidste, hvor han dog virkede lidt nervøs. Er en fremragende spiller, der kæmper for en plads på Ryder Cup holdet.
Francesco Molinari – (Odds 19 / 5,4)
Har haft en uges turneringspause, siden han blev nr. 7 i Players Championship. Francesco Molinari har udelukkende spillet på PGA Tour i år, hvor det også er blevet til en 9. plads i Arnold Palmer Invitational. Blev nr. 5 sidste år, og årene før blev han nr. 7, 9 og 7 på Wentworth. Han er således sluttet i top-10 de seneste fire år.
Dean & DeLuca Invitational
Jordan Spieth – (Odds 7,8 / 2,88)
Kæmpede med spillet i sidste uge, men var alligevel nr. 2 inden finalerunden, hvor han faldt tilbage til en 18. plads. Nu har han haft nogle dage til at finde svinget på Colonial, hvor han blev nr. 2 sidste år.
Matt Kuchar – (Odds 15,5 / 4,2)
Er blevet nr. 3 de seneste to uger i først Players Championship og AT&T Byron Nelson. Blev nr. 2 i turneringen i 2013. Kuchar vinder ikke så ofte, som han måske burde, men hans ottende PGA Tour sejr kan meget vel komme i denne uge.
Jason Dufner – (Odds 44/ 10)
Har spillet noget svingende de seneste uger, og senest blev Jason Dufner nr. 24 i AT&T Byron Nelson. Blev nr. 43 på Colonial sidste år, hvor han dog har gode resultater med 2. pladser i 2012 og 2014. De gode odds giver ham en plads på listen igen i denne uge.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles kr. 100,- på hvert resultat. Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Dubai Duty Free Irish Open Hosted by Rory Foundation
- Rory McIlroy – (Odds 5,5 / 2,3) – Vandt = kr. 780,-
- Joost Luiten – (Odds 34 / 8) – MC
- Russell Knox – (Odds 30 / 7,2) – Nr. 2 = kr. 720,-
AT&T Byron Nelson
- Dustin Johnson – (Odds 9,8 / 3,08) – Nr. 12
- Jason Dufner – (Odds 55 / 11,5) – Nr. 24
- Marc Leishman – (Odds 40 / 8,6) – Nr. MC
Med 12 væddemål på hver kr. 100 var den samlede indsats kr. 1.200 dvs. et overskud på kr. 300.
År til dato:
Indsats: kr. 21.800,-
Gevinst: kr. 35.804,-
Samlet: + kr. 14.004,-