Patton Kizzire er forsvarende mester i Sony Open in Hawaii, som Justin Thomas vandt i 2017. Der er et ganske stærkt felt med bl.a. Justin Thomas, Bryson DeChambeau, Patrick Reed, Bubba Watson, Jordan Spieth, Marc Leishman og Gary Woodland som blev nr. 2 i sidste uge.
Af de 144 i feltet på Waialae CC var 23 med i sidste uges Sentry Tournament of Champions. Sony Open in Hawaii er den første regulære turnering med fuldt felt siden The RSM Classic i november.
På Europa Touren spilles der igen i næste uge med Rolex Series turneringen Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA fra den 16. januar.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
Sony Open in Hawaii
Justin Thomas (Vinder til odds 6)
Verdensranglistens nr. 4 blev nr. 3 i sidste uge, og har gode minder fra værtsbanen Waialae CC, da han vandt turneringen i 2017. Blev nr. 14 sidste år og nr. 6 i 2015.
Gary Woodland (Vinder til odds 14)
Var tæt på sejren i sidste uge, men måtte nøjes med en 2. plads da Schauffele tangerede banerekorden i finalerunden. Det var hans tredje top-5 og den femte top-10 i de seneste seks turneringer. Har haft tre top-10 placeringer i Sony Open in Hawaii de seneste fire år med en 7. plads sidste år, en 6. plads i 2017, en 13. plads i 2016 og en 3. plads i 2015.
Marc Leishman (Vinder til odds 18)
Siden Leishman vandt CIMB Classic i oktober er han bl.a. blevet nr. 2 i Australian PGA Championship og nr. 4 i sidste uges Sentry Tournament of Champions. Blev også nr. 2 i ISPS HANDA World Cup of Golf sammen med Cameron Smith. Har ikke været med i toppen af ugens turnering de seneste år, men blev dog nr. 5 i 2014 og nr. 9 i 2013.
Charles Howell III (Top-5 til odds 6)
Charles Howell III vandt The RSM Classic i november, og blev nr. 14 i sidste uge. Har deltaget i ugens turnering 17 gange med imponerende ni top-10 placeringer heriblandt en 2. plads i 2012 og senest en 8. plads i 2017.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
- Betting tips 2018 – underskud på 7.356 kr.
- Betting tips 2017 – overskud på 6.234 kr.
- Betting tips 2016 – overskud på 8.719 kr.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Sentry Tournament of Champions
- Dustin Johnson (Vinder til odds 5) – Nr. 4
- Patrick Reed (Vinder til odds 17) – Nr. 25
- Jon Rahm (Vinder til odds 7,5) – Nr. 8
Med 3 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 300 kr. dvs. et underskud på 300 kr.
År til dato:
Indsats: 300 kr.
Gevinst: 0 kr.
Samlet: – 300 kr.
Vindere i 2019
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Ingen endnu…