BettingBetting tips, uge 17 2017

Betting tips, uge 17 2017

Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen er med i Volvo China Open, hvor Haotong Li er forsvarende mester.

På PGA Tour er Zurich Classic of New Orleans en holdturnering, hvor Søren Kjeldsen spiller på hold med Alex Cejka. I første og tredje runde spilles foursome, mens der spilles four-ball i anden og fjerde runde. Læs mere om formatet i turneringen, hvor jeg tror, at de største profiler vil dominere toppen af leaderboardet på søndag.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan vinde. Ud for Odds ses først vinderodds og dernæst odds for en top-5 placering.


Volvo China Open

Lucas Bjerregaard (Odds 65 / 13,5)
Sidste år var Lucas Bjerregaard på en delt førsteplads inden finalerunden, men sluttede på en 3. plads. Har været lidt svingende de seneste uger, men det var han også sidste år, hvor han havde misset to cuts i træk op til Volvo China Open.

Ross Fisher (Odds 17 / 3,55)
Fisher har vist god form på det seneste med en 3. og 5. plads i de to WGC turneringer, en 41. plads i Masters inden han blev nr. 3 i sidste uge. Havde det ikke været for en bogey på sidste hul, var han kommet med i omspillet om sejren.

Alexander Levy (Odds 24 / 7,4)
Var også på listen i sidste uge, hvor han efter en dårlig start var bedst af alle i de sidste tre runder, så han sluttede på en 8. plads. Var meget i tvivl, om jeg skulle vælge Levy eller David Lipsky, men valget faldt på Levy, som vandt turneringen i 2014, hvor der dog blev spillet på samme bane som i sidste uge. Blev nr. 28 sidste år.


Zurich Classic of New Orleans

Jason Day og Rickie Fowler (Odds 8 / 2,48)
Som nr. 3 og 9 på verdensranglisten er Day og Fowler naturligvis blandt favoritterne til at vinde. Day har haft problemer udenfor banen med sin kræftsyge mor, og Fowler fik en skuffende afslutning på Masters, men det er unægteligt en meget stærk duo.

Justin Rose og Henrik Stenson (Odds 8,2 / 2,86)
Nr. 1 og 2 fra OL i Rio er et andet stærkt makkerpar, som også begge er i top-10 på verdensranglisten. Rose er tidligere vinder på banen, da han vandt turneringen i 2015. Rose er sikkert stadig skuffet over andenpladsen i Masters, mens Stenson har misset tre cuts i træk, men mon ikke de kan motivere hinanden til at præstere.

Branden Grace og Louis Oosthuizen (Odds 16,5 / 5,5)
Begge har deres debut på den Pete Dye designede TPC Louisiana, men udover at være verdensklassespillere, så har Grace og Oosthuizen været et stærkt makkerpar i Presidents Cup. Det giver dem en plads på ugens liste.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Shenzhen International
  • Alexander Levy (Odds 32 / 8) – Nr. 8
  • Tommy Fleetwood (Odds 16 / 4,5) – Nr. 2 = 450 kr.
  • James Morrison (Odds 60 / 13,5) – Nr. 29
Valero Texas Open
  • Branden Grace (Odds 29 / 7,8) – Nr. 10
  • Ryan Palmer (Odds 38 / 10) – Nr. 6
  • Brooks Koepka (Odds 26 / 6,6) – Nr. 2 = 660 kr.

Med 12 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.200 kr. dvs. et underskud på 90 kr.

År til dato:

Indsats: 16.800 kr.
Gevinst: 18.594 kr.
Samlet: + 1.794

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk