Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er blandt de 87 deltagere i Masters. Jeg tror og håber, at begge danskere klarer cuttet, men tror dog ikke, de spiller med om sejren, selvom Thorbjørn blev nr. 6 i sin debut i 2013.
Der er måske 25 – 30 spillere, som har en realistisk mulighed for at vinde på Augusta National, så på sin vis er det den nemmeste af de fire majors at vinde. Det burde som sådan måske også være den nemmeste at spå vinderen i, men det er dog alligevel pokkers svært at udpege vinderen.
Rory McIlroy er bookmakernes favorit foran Dustin Johnson og Justin Rose. Patrick Reed vandt sidste år.
Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.
Masters
Rory McIlroy (Vinder til odds 8)
McIlroy har fokuseret på PGA Tour i år, hvor han har haft top-10 placeringer i alle sine syv turneringer inkl. sejren i Players Championship. Masters er den eneste af de fire majors, som McIlroy endnu ikke er vundet, men han er sluttet i top-10 de seneste fem år. Han er under pres for at fuldende sin karriere Grand Slam, men jeg tror han står for presset.
Tiger Woods (Vinder til odds 20)
Efter et succesfuldt comeback sidste år har Tiger gjort det udmærket i år, men hans fokus har utvivlsomt været på Masters. Hans seneste af fire Masters sejre var i 2005, hvorefter han havde syv top-6 placeringer i de otte udgaver frem til 2013. Jeg tror, Tiger har chancen for at vinde på søndag når han kommer til bag-ni. Om Tiger så er med helt fremme, eller skal slutte godt af for at vinde, det vil tiden vise.
Rickie Fowler (Vinder til odds 20)
Rickie Fowler har endnu ikke vundet en major, men har haft top-5 placeringer i alle fire majors, og en 2. plads i Masters 2018 samt en 5. plads i 2014. I år har han vundet Waste Management Phoenix Open, mens han blev nr. 2 i Honda Classic.
Tommy Fleetwood (Vinder til odds 30 og top-5 til odds 6)
Som outsider til titlen har jeg Tommy Fleetwood, der efter stor succes i Europa har gjort det ganske godt i USA med bl.a. en 3. plads i Arnold Palmer Invitational og en 5. plads i Players Championship. Har vundet fire gange på Europa Touren og Race to Dubai ranglisten i 2017, men mangler fortsat en af de helt store titler. I majors har Fleetwood gjort det bedst i US Open med en 2. plads i 2018 og en 4. plads i 2017. Missede cuttet i sin Masters debut i 2017, mens han blev nr. 17 sidste år.
Paul Casey (Vinder til odds 30 og top-5 til odds 6)
En anden outsider er Paul Casey, der blev nr. 15 i Masters sidste år, men før det nr. 6, 4 og 6. Har kun vundet tre gange på PGA Tour og senest det succesfulde titelforsvar i Valspar Championship. Har haft fem top-10 placeringer i år inkl. sejren og en 2. plads i AT&T Pebble Beach Pro-Am og en 3. plads i WGC – Mexico Championship.
Sidste uges resultat
Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.
- Betting tips 2018 – underskud på 7.356 kr.
- Betting tips 2017 – overskud på 6.234 kr.
- Betting tips 2016 – overskud på 8.719 kr.
Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.
Valero Texas Open
- Billy Horschel (Vinder til odds 22) – MC
- Abram Ancer (Vinder til odds 35) – Nr. 42
- Sungjae Im (Vinder til odds 30) – Nr. 20
Med 3 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 300 kr. dvs. et underskud på 300 kr.
År til dato:
Indsats: 8.700 kr.
Gevinst: 5.200 kr.
Samlet: – 3.500 kr.
Vindere i 2019
Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.
Uge 4: Omega Dubai Desert Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 10) = 1.000 kr.
Uge 6: AT&T Pebble Beach Pro-Am
Phil Mickelson (Vinder til odds 25) = 2.500 kr.