BettingBetting Tips, uge 10 2021

Betting Tips, uge 10 2021

Efter en længere pause spilles der igen på Europa Touren med Commercial Bank Qatar Masters, hvor Jeff Winther blev nr. 3 da Jorge Campillo vandt sidste år.

Seks danskere er med på Education City GC, som også var vært sidste år, mens man tidligere spillede på Doha GC, hvor Thomas Bjørn vandt turneringen i 2011.

På PGA Tour gælder det The Players Championship på TPC Sawgrass, som særligt i USA kaldes den femte major. Sidste år blev Players Championship aflyst efter første runde pga. COVID-19, mens Rory McIlroy vandt i 2019.

Denne ugentlige artikel skal primært ses som en optakt med bud på hvilke profiler, der kan spille med om sejren. For at følge udviklingen fører vi dog regnskab med en fiktiv indsats på 100 kr.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Commercial Bank Qatar Masters

Jeff Winther (Vinder til odds 80 og top-10 til odds 9)
Som de fleste andre i feltet har Jeff Winther ikke spillet turneringer siden Saudi International for en måned siden, hvor han blev nr. 33. Det er således svært at sige hvor han står, men han blev nr. 3 på banen sidste år.

George Coetzee (Vinder til odds 28 og top-5 til odds 7,5)
Coetzee må have et særligt forhold til Qatar med seks top-10 placeringer i ni turneringer heriblandt en 7. plads sidste år. Blev senest nr. 10 i Saudi Arabien. Har vundet fem gange på Europa Touren og senest Portugal Masters 2020.


The Players Championship

Xander Schauffele (Vinder til odds 24 og top-5 til odds 6,5)
Schauffele gør det ofte godt i de største turneringer, og blev nr. 2 i Players Championship, da han debuterede i 2018, mens han missede cuttet i 2019. Verdensranglistens nr. 5 har haft to 2. pladser og en 5. plads i år, men blev senest nr. 39 i WGC – Workday.

Francesco Molinari (Vinder til odds 125 og top-5 til odds 22)
Molinari missede cuttet på Bay Hill i sidste uge, men har haft to 8. pladser og en 10. plads i år. Spillede blot tre turneringer efter COVID-19 pausen sidste år, da han og familien flyttede fra London til USA under pandemien, men ser ud til at have genfundet formen i år. Har genne, årene haft fire top-10 placeringer på Sawgrass og senest en 6. plads i 2017.

Lee Westwood (Top-5 til odds 18)
47-årige Westwood var meget tæt på sejren i sidste uge, men blev slået af DeChambeau. Tror ikke han vinder i denne uge, men vi tager ham til top-5. Har gennem årene haft fem top-10 placeringer på Sawgrass med først en 5. plads i 1998 og senest en 6. plads i 2014. Har ikke deltaget i Players Championship siden 2017, hvor han blev nr. 65.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard
  • Rory McIlroy (Vinder til odds 8) – Nr. 10
  • Viktor Hovland (Vinder til odds 12) – Nr. 49
  • Matthew Fitzparick (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 6,5) – Nr. 10
  • Sungjae Im (Vinder til odds 22 og top-5 til odds 6,5) – Nr. 21

Med 6 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 600 kr. dvs. et underskud på 600 kr.

År til dato:

Indsats: 5.800 kr.
Gevinst: 3.200 kr.
Samlet: – 2.600 kr.


Vindere i 2021

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 5: Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers
Dustin Johnson (Vinder til odds 5) = 500 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk