Når man ikke synes, det kan blive bedre – eller værre – dukker 16. hul op, et af de 18 europæiske drømmehuller ifølge Europe’s Elite 1000. Drømmen kan dog hurtigt udvikle sig til et mareridt, for teestedet ligger på klippefremspringet Sperone, der har givet navn til banen, og man skal over turkisblåt hav og hvide klipper, før man når den grønne fairway.
Golf de Sperone
Korsikanerne har aldrig kunnet have L’Île de Beauté – Skønhedens Ø – for sig selv. Efter grækerne sad først kartagere, etruskere og siden romerne tungt på korsikanerne og deres olivenolie, gedeost og røgede vildsvin. Siden var det vandaler, østgotere og lombardere, der hærgede. Så kom genueserne og franskmændene til, og nu er det bl.a. danske turister, der invaderer den skønne ø i Middelhavet.
Der er mange grunde til at tilbringe ferien på Korsika – men faktisk er én nok: Golf de Sperone, en af Europas smukkeste golfbaner, som man finder på øens sydligste spids ved Bonifacio. Den er rejsen værd alene.
Lejer man en golfbil, er det ingen sag at finde rundt, bilen er udstyret med GPS, så man har alle oplysninger ved rattet: oversigt over det enkelte hul, antal meter til bagkanten af green efter hvert slag, osv., osv. Helt forrygende – caddien overflødiggøres med sådan en indretning.
Denne golfer fik dagens første teetime, og de første huller bød på en usædvanlig udfordring. Greenkeeperen vandede fortsat fairways og greens, og der skulle køres slalom mellem sprinklerne. De ufrivillige sprøjt ville have været mere velkomne senere på dagen, da solen kom højere på himlen.
Robert Trent Jones Senior, arkitekten bag nogle af klodens ypperste golfbaner, har haft en meget heldig hånd her langs klinter og strande øst for Bonifacio. Greens ruller godt, som man siger, fairways er af højeste klasse, designet er eksemplarisk. Eneste anke er sandet i bunkers, som er usædvanligt groft, faktisk minder det til tider mere om grus end om egentligt sand.
Til gengæld er her stort set ikke rough, der kan genere en amatørspiller. Banen er tydeligvis sat op, så en middelgod golfer ikke får alt for mange skrammer.
Det er dog ikke sådan, at der ikke er udfordringer. Især er det svært at nå greens i regulation, da de ofte ligger højt, som en omvendt dyb tallerken. Deres udsendte oplevede mere end én gang, at et ellers udmærket approachslag trillede langt bagud fra greenkanten.
Et andet generende element forekommer især på de sidste ni huller. Det ene spektakulære hul afløser det andet, så man nærmest taber kæben pga. banens skønhed.
Det begynder på 10., hvor koncentrationen udfordres for alvor. Duften af krydderierne fra makien (kratskoven), de røde granitklipper og de hvide kridtklinter, den buede bro over søen. Og så er der også lige den dybe kløft, man skal over fra tee.
Herefter går det slag i slag – undskyld. Golf de Sperone har virkelig fortjent sit tilnavn ”Europas Pebble-Beach”. Fra 12.-16. ligger hullerne helt ud til klinter og sandstrande. Store og mindre lystbåde ligger for anker nedenfor klipperne, alt imens turistbådene sejler forbi langs kysten for at slå et slag omkring Lavezzi og Cavallo ø-grupperne. Og i klart vejr kan man se til Sardinien. De lokale omtaler de fem huller som ”Amen Corner”, og sandt er det, at golfspillerne – som på Augusta – skal alliere sig med de højere magter for at nå helskindede forbi søsiden, som kræver knivskarpe golfslag.
Når man ikke synes, det kan blive bedre – eller værre – dukker 16. hul op. På klippefremspringet Sperone, der har givet navn til banen, ligger de fem forskellige teesteder som perler på en snor. Rød og blå er acceptable udfordringer, men den gule dametee kan give alvorlige problemer, og den hvide herretee ville få svedperler til at springe frem på golfjournalistens pande, hvis ikke det var fordi både den og resten af kroppen allerede var drivende af sved, her hvor temperaturen har sneget sig over de 30 grader. Backtee, den yderste, sorte markering, bør kun eliten give sig i kast med.
16. hul er naturligvis blandt de 18 drømmehuller, der er blevet udvalgt af Europe’s Elite 1000 – The Ultimate List (som laver lister over alt, der er luksuriøst og eksklusivt i Europa, fra lommeure til golfhuller). Men hvis ikke man finder de bedste slag frem på 16., kan hullet hurtigt udvikle sig fra drøm til mareridt. Fra tee skal man slå endog meget langt over turkisblåt hav og hvide klipper, før man når den grønne fairway.
Denne golfers gode gamle slice, som blev startet langt ude over le grand bleu reddede en tør bold og en god par.
Golf de Sperone er tre gange valgt som Frankrigs bedste bane, og Golf Monthly havde den på listen over de 20 bedste europæiske baner i februar 2009. Efter de 18 huller forstår man det udmærket. Det er ganske enkelt en betagende golfbane.
Sperone har åbent hele året, undtagen i januar, hvor banen gøres klar til det nye år. Højsæsonen er i de varme sommermåneder, hvor man gør klogt i at få en kølig, dvs. tidlig, teetime og eventuelt investere i en golfbil. Ellers kan varmen meget let blive ens værste modstander. Vil man nøjes med de sidste ni huller, kan det lade sig gøre at få en teetime indtil klokken ti minutter over ni.
Efter golfturen er det oplagt at svale sig i det glasklare middelhav eller tage på en bådtur langs de 60-70 meter høje hvide kridtklinter, hvor Bonifacios huse går i ét med klipperne.
Aftensmaden kunne indtages i byens smalle, pittoresk forfaldne gyder. Det kan anbefales at tage marinerede muslinger som forret og sværdfisk til hovedret. Og én af øens gode vine dertil; de bedste er fra Patrimonio eller Ajaccio.
Golf du Reginu
Ud over Sperone er der ikke golfbaner af nævneværdig kvalitet på Korsika, men man kan holde svinget ved lige på de fem andre baner, der har mellem seks og ni huller.
Île Rousse er en meget hyggelig, lille badeby på Korsikas nordvestlige kyst: malerisk forfald på den charmerende korsikanske måde, slidte huse med tydeligt italiensk præg. Godt 10 km nord for byen finder man Golf du Reginu. I det lille klubhus står der citroner, honningkrukker og flasker med etiketten HUILE D’OLIVE DU GOLF. Olivenolie fra golfbanen. Klubbens logo er en golfbold iklædt narrehat. Balagne-distriktet havde ikke en golfbane, efter banen ved Lozari gik konkurs, og en flok lokale golfentusiaster besluttede sig for at ville åbne en golfbane, selv om de hverken havde penge eller jord! Folk syntes de var nogle gale narrehoveder, men det lykkedes dem alligevel at erhverve en forladt olivenlund for en slik. Man startede med to huller for 13 år siden, i dag er der så ni huller, hvor spillerne overalt udfordres af smalle fairways og de mange oliventræer. Her er ikke mange medlemmer eller greenfeespillere, så indtægterne stammer primært fra olivenproduktionen.
Siden 1789 har Korsika været et fransk departement – bortset fra en kort periode, 1794-96, hvor engelske Lord Nelson mistede øjet, men vandt øen – og Anden Verdenskrig, hvor italienere og tyskere havde magten.
Korsikanerne markerer dog med mellemrum, at de ikke alle sammen er helt tilfredse med det franske overherredømme. Et forholdsvis fredeligt bevis herpå kan ses på vejskiltene, hvor den korsikanske version af bynavnene altid kan læses, hvorimod den franske udgave ofte er overmalet eller gennemhullet af skudhuller. En klar hilsen fra FLNC, Front de la Liberation Nationale de la Corse, den nationalistiske bevægelse, som ønsker selvstændighed og løsrivelse fra Frankrig.
Der flages ofte med det korsikanske frihedssymbol, La tête du Maure (Mauerhovedet), og ofte vajer det ovenover den franske trikolore. Det siges, at korsikanerne i sin tid besejrede de sorte, mauriske pirater, skar hovedet af deres leder og satte det på en pæl for at markere, hvad der skete med folk, der ville berøve korsikanerne deres frihed.
På Golf du Reginu prydes selv golfflagene af frihedssymbolet, der viser profilen af maurerens kulsorte hoved med det hvide bånd om krøllerne. Man skal i øvrigt ikke sjuske med den franske udtale: ”maure” udtales med lukket o. Bruger man åbent o, betyder det ”mort”, hvilket betyder ”død”. I dette tilfælde er forskellen måske alligevel ikke så stor. Der er stadig nogle korsikanere – trods økonomiske opgangstider med natur- og økoturisme – der ser maurerhovedet som et dødningehoved, der klart tilkendegiver, hvad man mener om franskmændene…
Er vejret for varmt til golf, kan det anbefales at tage til Lumio syd for Île Rousse og slænge sig i liggestolene hos Le Mata Hari. Restauranten har eneret på den lille strand, der er omgivet af forvredne klipper. Fremmedlegionen har en base i nærheden, hvor elitetropperne træner faldskærmsudspring. Når der lyder en brummen fra en stor gråblå flyver, kan man se en snes skærme, der i meget lav højde folder sig ud over pinjetræerne og langsomt daler ned som blomsterstande fra en mælkebøtte.
Er man på disse kanter, må man ikke undlade at tage til Calvi. Her kan man besøge citadellet og den gamle bydel. Og fra marinaen kan man tage med Colombo Lines til Scandola-reservatet, som er på UNESCO’s liste over fredede naturområder. Natur, flora og fauna er uforlignelig. Fiskeørne i reder højt på toppen af spidse klipper. Vilde bjerggeder, som det på forunderlig vis er lykkes at finde et lille hulrum på, hvad der synes en aldeles utilgængelig klippevæg. Delfiner, der leger i bådens kølvand.
GIGA – den mindste klub med det længste navn
Porticcio i Ajaccio-bugten. Lige efter byskiltet ligger den lokale golfbane. Heldigt man kan se den fra vejen, for der er ingen skiltehenvisninger. I krydset er der en mindre trafikprop, der på vanlig, forunderlig og sendrægtig vis løser sig selv. Der er ingen trafiklys, men hvorfor også det? Man tager hensyn til hinanden, til fodgængere og bilister. Man overhaler indenom til højre og drejer til venstre. En bil holder parkeret i selve krydset. Det går jo udmærket. Kaotisk på den charmerende måde. Et sindbillede på Korsika.
Forholdene er meget ydmyge i GIGA, den mindste klub med det længste navn: Groupement Insulaire des golfeurs ajacciens, den eneste klub i den korsikanske hovedstad Ajaccio. En lille træbarak med veranda gør det ud for restaurant og proshop, et hvidt skur er sekretariatet. Sekretæren er en humørbombe, der taler højt og længe.
”Vi har det så hyggeligt her. Og lad endelig være med at tage til stranden i weekenden, der er overfyldt af turister, nej, så er det meget bedre at træne svinget her, men vi har udsolgt af bolde, og køller og golfkasketter, faktisk har vi udsolgt af det hele. Men man kan selvfølgelig også tage til vandet, men så skal det være til floden, som ligger derovre bag pinjeskoven, kun et par kilometer væk i bil, vandet er kun 15 grader, dejligt køligt, jeg kunne godt trænge til en tur i vandet selv, jeg var i byen i går og har kun sovet et par timer, og jeg ser forfærdelig ud.”
De blot seks huller er, modsat sekretæren, ganske uinteressante, men for en ægte golfeur er det selvfølgelig rart, at man kan træne uden nødvendigvis at køre helt til Bonifacio.
Strandene i Porticcio er i øvrigt af højeste kvalitet. Det gælder også på den anden side af bugten, hvor Les Îles Sanguinaires, fire mindre øer, farves blodrøde ved solnedgang.
Lystbådehavnen i Ajaccio er opkaldt efter den korsikanske sanger Tino Rossi, der havde sin storhedstid for et halvt århundrede siden. Et af hans største hits var ”Tchi, tchi”, en sang om den smukke Catarine. I tegneseriealbummet, hvor Asterix og Obelix er på Korsika lyder den korsikanske hovedperson navnet Minamandavarfrakertemix, men i originalen har Goscinny faktisk døbt ham efter Tino Rossis klassiker, så han bærer navnet Ocatarinetabellatchitchix.
Vejene på den korsikanske vestkyst er meget krøllede, og man kan med fordel gøre flere stop sydover på golferens pilgrimsrejse, hvis korsikanske Mekka naturligvis er Golf de Sperone i Bonifacio.
Syd for Ajaccio kan man gøre stop i Filitosa med de mange menhirs, bautasten på flere meters højde, som skal være hugget ud af granitten for omkring 6-8000 år siden. De ligner på ingen måde bautastenene i Carnac i Bretagne. Ser man nærmere efter, er enkelte af dem formet som mennesker med små sværd eller dolke. Men de fleste af stenene har umiskendeligt falliske træk. Forplantningsorganerne har åbenbart altid interesseret menneskeheden.
Næste stop kunne være ved den forrevne klippekyst i Propriano bugten, hvor der er glimrende muligheder for et dykke eller snorkle i klippefjordene, eller man kan indlogere sig i selve byen Propriano, fx på hotellet Le Lido, der ligger mellem klipper, som rager ud i bugten, og den gyldne sandstrand.
Man kan også fortsætte længere op i bjergene til Sartène, der blev grundlagt i 900-tallet. Den lille by modstod angreb fra saracenske pirater, men blev overvundet af genueserne, blot for at blev brændt ned til grunden af Sampiero Corso, en korsikansk frihedskæmper, der forsøgte at befri Korsika i det 16. århundrede. I dag er Sartène en lille søvnig by, hvor turister farer vild i den gamle bydel, der har gader og gyder så smalle som i en arabisk souk.
Østkysten
Det østlige Korsika er mindre interessant end øens andre verdenshjørner – det gælder mulighederne for golf, og det gælder naturen og kulturen.
Strandene syd for Porto Vecchio – blot en halv time fra Bonifacio – i Palombaggio og Santa Giulia giver mindelser om Caribien og tiltrækker fodbold- og filmstjerner og de andre fra jetsettet. Vejnettet på østkysten er i øvrigt heller ikke så krøllet, så her er der mindre risiko for at få bulet sin Ferrari eller Lamborghini.
Længere nordpå er der tre mindre golfbaner. Seks huller i Golf de Lezza, seks i Solenzara syd for Kamiesch, og ni i Poretta ved lufthavnen syd for Bastia. Men de er ikke særligt spændende. Det er Bastia egentlig heller ikke. Korsikas næststørste by er varm, forfalden og ucharmerende.
Så er det mere interessant at studere ruinerne fra romertiden i Aléria. Blot skal man huske, at siestaen er hellig for korsikanerne. Således er der lukket for adgang til det arkæologiske museum og de romerske udgravninger mellem klokken 12 og 14. Kom igen efter siestaen.
Korsika, Skønhedens Ø. Bedst er det at lade sig beruse af duftene i bjergenes maki, i vinenes bouquet og i smagen fra den lufttørrede skinke og de krydrede vildsvinepølser – og især af golfen i Sperone…
GOLF
Golf de Sperone
Sa Golf de Sperone – Domaine de Sperone
20169 Bonifacio
Tlf.: +33 ( 0) 4 95 73 17 13
E-mail: golf@sperone.com
18 huller
www.sperone.com
Bastia Golf Club
Route de l’aéroport, Castellarèse – 20290 Bastia
Tlf.: +33 (0) 4 95 38 33 99
E-mail: golfclubborgo@orange.fr
9 huller
www.newtee.com/le-borgo-golf-club
GIGA – Golf Club d’Ajaccio
Groupement Insulaire des Golfeurs Ajacciens
Benista, 20166 Porticcio
Tlf.: + 33 (0) 4 95 25 95 05
6 huller
www.giga-golf.org
Golf de Lezza
Route de Bonifaccio – 20137 Porto Vecchio
Tlf.: +33 (0) 4 95 72 06 89
E-mail: golf.lezza@wanadoo.fr
6 huller
www.pagesperso-orange.fr/golfdelezza
Golf du Reginu
Amicale Golf Club de Balagne – 20226 Speloncato
Tlf.: +33 (0) 4 95 61 51 41, mobil : +33 (0) 6 80 14 65 66
E-mail: golf.reginu@wanadoo.fr
9 huller
www.golf-reginu.com
CSA BA – Solenzara
Base aérienne 126 – 20223 Solenzara Air
Tlf.: +33 (0) 4 95 56 85 63
6 huller
www.csaba126.wix.com/golf
OVERNATNING
Cala Sole
Route de Monticello
20220, L’Île Rousse
Tlf. : +33 (0) 4 95 60 08 25
www.visit-corsica.com/fr/infotour/residence/id/442
Hôtel San Carlu
8 Bd. Danilelle Casanova,
Ajaccio, 20000
www.hotel-sancarlu.com
Hôtel Le Lido
Propriano 20110
Tlf. : +33 (0) 4 95 76 06 37
www.le-lido.com
E Tre Stelle
Lieu dit Cavallo Morto
Chemin de Finnocchio
20169 Bonifacio
www.bonifacio-hotel.fr
Hôtel Poretta
Hotel ved lufthavnen ved Bastia h
Hôtel aéroport
20290 Lucciana
www.hotel-poretta.com
Revideret rejsebeskrivelse fra juli 2010.
