66-årige Bernhard Langer og hans 23-årige søn Jason vandt generationsturneringen PNC Championship, der blev spillet over to runder. Tiger og sønnen Charlie blev nr. 5 med datteren Sam som caddie.
Der blev spillet scramble, så scores var lave. På hvert hul slog begge spillere et drive, hvorefter man valgte den bedste, hvorfra begge slog deres næste slag. Sådan fortsatte man til bolden var i hul, og den bedste af de to scores var holdets score på hullet.
Matt Kuchar og hans 16-årige søn Cameron brugte kun 57 slag i første runde, og førte i -15 foran Bernhard & Jason Langer, de forsvarende mestre Vijay & Quass Singh, Retief & Leo Goosen samt David & Brady Duval i -12. Tiger & Charlie Woods var nr. 11 i 8.
Med en 59’er (-13) vandt Bernhard og Jason Langer i -25 foran David & Brady Duval i -23, mens de forsvarende mestre Vijay & Quass Singh i -22. Retief & Leo Goosen blev nr. 4 i -21.
Team Woods delte 5. pladsen i -19 med Team Lehman, Team Cink, Team Daly og Team Kuchar.
Det er femte gang Bernhard Langer vinder turneringer hvilket tangerer rekorden for flest sejre, da Raymond Floyd også har vundet fem gange i 1995, 1996, 1997, 2000 og 2001.
Bernhard Langer vandt også med sønnen Jason i 2014 og 2019, mens han vandt med sønnen Stefan i 2005 og 2006.
200.000 $ for sejren
De 20 hold spillede om en samlet præmiesum på 1,085 mio. $ til pro’en.
Bernhard Langer fik 200.000 $ for sejren svarende til knap 1,4 mio. danske kroner. Der var pæne pengepræmier til alle, og godt 40.000 $ for en sidsteplads.