Danish Golf ChampionshipBernd Wiesberger vandt Made in Denmark presented by FREJA

Bernd Wiesberger vandt Made in Denmark presented by FREJA

Bernd Wiesberger fra Østrig vandt Made in Denmark presented by FREJA 2019, hvor Jeff Winther blev bedste dansker.

Regn de første dage og en kold blæst gjorde det udfordrende for spillere, publikum og tilskuere som alle forsøgte at holde varmen. Men endnu engang kan arrangørerne og dansk golf være stolte over en flot turnering på Himmerland Golf & Spa Resort, som også skal være vært næste år. Dog ærgerligt at Thomas Bjørn var skadet og at Lucas, Thorbjørn og Kjeldsen missede cuttet, men de flere end 65.000 tilskuere fra onsdag til søndag kunne se masser af god golf.

Jeff Winther i top-20

Fem af 16 danskere klarede cuttet, og af dem var Jeff Winther bedst, da han blev nr. 18 i -5, hvilket også var hans score i finalerunden. Lasse Jensen gik finalerunden i par, og sluttede som nr. 33 i -3, mens Mathias Gladbjerg blev nr. 55 i +3 efter en runde i -1.

Morten Ørum Madsen blev nr. 60 i +4 efter en runde i par. Martin Simonsen – der lavede hole-in-one på 16. i første runde, og vandt en Garia golfbil til både sig selv og sin caddie – begyndte finalerunderne på en 11. plads, men efter runder i +3 og +6 sluttede han som nr. 66 i +6.

Wiesberger vandt foran talentfulde MacIntyre

Inden finalerunden førte Bernd Wiesberger i -9 foran Robert MacIntyre i -8, og det udviklede sig til et opgør mellem de to i førerbolden. Efter 14. hul delte de føringen i -14, men efter 17. var Wiesberger foran med to slag, da han lavede birdie på 16. hul, mens MacIntyre lavede bogey på 17.

Bernd Wiesberger slog i strafområdet på 18. og måtte droppe, men reddede en bogey. Efter en runde i -5 vandt Wiesberger i -14 foran den talentfulde 22-årige Robert MacIntyre fra Skotland i -13.

Romain Langasque blev nr. 3 i -11, mens Chris Paisley, Paul Dunne, Oliver Wilson, Pablo Larrazábal og Max Schmitt delte 4. pladsen i -9. Alejandro Cañizares, Matthew Southgate og Matthias Schwab delte 9. pladsen i -8.

Adrian Otaegui blev nr. 16 i -6, Lee Westwood nr. 18 i -5, Alexander Björk nr. 25 i -4 og Thomas Pieters nr. 33 i -3. Den forsvarende mester Matt Wallace blev nr. 41 i -2.

Wiesbergers femte sejr – har været nr. 23 på verdensranglisten

Det var 33-årige Bernd Wiesbergers femte sejr på Europa Touren, og den første siden Shenzhen International 2017. I 2015 var han helt fremme som nr. 23 på verdensranglisten, hvor han var nr. 389 inden ugens sejr.

I 2018 var Wiesberger ude med en lang skadespause fra april til december, da han blev opereret i håndleddet. Made in Denmark var hans 13. turnering siden comebacket med en 14. plads i Volvo China Open som den eneste i top-20.

Hans første Europa Tour sejr var Ballantine’s Championship 2012, og siden har han også vundet Lyoness Open powered by Greenfinity 2012, Alstom Open de France 2015.

Han kvalificerede sig til Europa Touren via Tourskolen i 2008, men holdt ikke kortet i 2009. Han spillede derfor på Challenge Touren i 2010, hvor han efter to sejre blev nr. 5 på ranglisten. Siden 2011 har han spillet fast på Europa Touren, med 9. pladser på Race to Dubai ranglisten i både 2015 og 2016 som de hidtil bedste sæsoner.

Made in Denmark presented by FREJA, resultat

Bernd Wiesberger med nogle af de frivillige hjælpere efter sejren i Made in Denmark presented by FREJA 2019 – Foto: Peter Damgaard / 19hul.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk