Adrian Meronk fra Polen vandt Challenge Tour turneringen Open de Portugal @ Morgado Golf Resort, hvor Benjamin Poke sluttede i top-10.
Benjamin Poke blev nr. 9 i -9 efter en finalerunde i -3, mens Oliver Hundebøll sluttede som nr. 31 i -3 efter en runde i par.
Der var syv danskere til start, men Mark Flindt Haastrup, Marcus Helligkilde, Nicolai Tinning, Rasmus Højgaard og Jeppe Pape Huldahl missede cuttet.
Adrian Meronk vandt sin første Challenge Tour sejr
Der var meget tæt i toppen inden finalerunden, da Richard Bland, Sebastian Garcia Rodriguez, Cormac Sharvin og Henric Sturehed delte føringen i -10 foran fem spillere i -9 heriblandt Adrian Meronk.
Med én af dagens bedste runder i -6 vandt Adrian Meronk sin første Challenge Tour sejr i -15 foran Sebastian Garcia Rodriguez i -13, mens Martin Wiegele og Francesco Laporta delte 3. pladsen i -11.
Det var som nævnt 26-årige Adrian Meronks første sejr på Challenge Touren, og han rykker frem som nr. 7 på Challenge Tourens Road to Mallorca rangliste. Hvis det lykkedes ham at kvalificere sig til Europa Touren, vil han være den første nogensinde fra Polen, som får et Europa Tour kort.