PopulærtDP World TourNu begynder Rolex Series

Nu begynder Rolex Series

BMW PGA Championship på Wentworth er den den første af Europa Tourens otte Rolex Series turneringer, som hver har en præmiesum på mindst 7 mio. $.

Den samlede præmiesum i de otte Rolex Series turneringer er på 57,5 mio. $, hvilket i dagskurs svarer til 383 mio. kr.

Rolex Series er primært en samling meget store turneringer. Der er ingen særskilt bonuspulje eller andet som binder turneringerne sammen. Dog vil der ved Rolex Series turneringerne være øget tv-dækning ligesom turneringerne bliver markedsført massivt.

Sæsonens bonuspulje for at slutte højt på Race to Dubai ranglisten fastholdes.

Ny Access List rangliste har givet adgang

Da de store pengepræmier kan skævvride Race to Dubai ranglisten, så har man lavet en ny rangliste kaldet Access List.

Access List er en rangliste over indtjente point i alle turneringer bortset fra Rolex Series, WGC turneringer samt Masters og US PGA Championship. Indtjening i The Open og US Open tæller med, da det er åbne turneringer, som alle kan kvalificere sig til.

Top-3 på ranglisten, som ikke i forvejen var kvalificeret, er kommet med i BMW PGA Championship, hvilket blev Alexander Björk, Carlos Pigem og Pep Angles.

Access List er også afgørende for, hvem der beholder Europa TOur kortet efter sæsonen. Top-100 på Race to Dubai ranglisten, mod tidligere top-110, beholder kortet sammen med de ti bedste på Acces List, som ikke er i top-100 på Race to Dubai ranglisten.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

BMW PGA Championship, leaderboard

Nedenfor ses Roles Series turneringerne med præmiesummen i 2017 og 2016, hvor den oftest var i euro.

DatoTurneringPræmiesum 2017Præmiesum 2016
25. – 28. majBMW PGA Championship
Wentworth Club, England
$ 7 mio.€ 4 mio.
29. juni – 2. juliHNA Open de France
Le Golf National, Frankrig
$ 7 mio.€ 3,5 mio.
6. – 9. juliDubai Duty Free Irish Open Hosted by the Rory Foundation
Portstewart GC, Nordirland
$ 7 mio.€ 4 mio.
13. – 16. juliAberdeen Asset Management Scottish Open
Dundonald Links, Skotland
$ 7 mio.£ 3,25 mio.
12. – 15. oktoberItalian Open
Royal Park I Roveri, Italien
$ 7 mio.€ 3 mio.
2. – 5. novemberTurkish Airlines Open
Regnum Carya Golf & Spa Resort, Tyrkiet
$ 7 mio.$ 7 mio.
9. – 12. novemberNedbank Golf Challenge
Gary Player CC, Sydafrika
$ 7,5 mio.$ 7 mio.
16. – 19. novemberDP World Tour Championship, Dubai
Jumeirah Golf Estates, Dubai
$ 8 mio.$ 8 mio.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk