Rookien Justin Thomas var bedste amerikaner ved Ryder Cup 2018 som blev vundet af Europa med en sikker sejr på 17½ – 10½.
Justin Thomas vandt 4 point i 5 matcher, mens Jordan Spieth vandt 3 ud af sine 5 matcher. De to dannede par de første to dage, hvor de vandt tre matcher og kun tabte til Francesco Molinari og Tommy Fleetwood i foursomes fredag.
I singlerne vandt Jusin Thomas over Rory McIlroy, mens Jordan Spieth tabte til Thorbjørn Olesen.
Tre spillere med 0 point
Mens alle 12 spillere fra Europa bidrog med mindst 1 point, så var der tre amerikanere som måtte rejse hjem med 0 point.
De tre var Bryson DeChambeau, Phil Mickelson og Tiger Woods, som alle var blandt Jim Furyks fire wildcards, men det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke skulle være valgt, da de var de mest oplagte wildcards.
Jordan Spieth har fortsat ikke vundet en single
Jordan Spieth deltog i sin tredje Ryder Cup, ligesom han har spillet Presidents Cup tre gange i 2013, 2015 og 2017. I år tabte han sin single til Thorbjørn Olesen, og dermed har Spieth fortsat noget overraskende aldrig vundet en single ved et Ryder Cup eller Presidents Cup, hvor han har tabt alle seks singler!
Nedenfor ses de individuelle resultater for det amerikanske hold ved Ryder Cup 2018.
V-T-D står for antal matcher Vundet-Tabt-Delt først for Ryder Cup 2018 og derefter for alle Ryder Cups vedkommende har spillet i karrieren. Vundet, procent er et udtryk for, hvor mange point vedkommende har vundet i alle sin matcher ved alle spillede Ryder Cups (point i vunde og delte matcher).
Point | Matcher | V-T-D, 2018 | V-T-D total | Vundet, procent | |
Justin Thomas | 4 | 5 | 4-1-0 | 4-1-0 | 80,00 % |
Jordan Spieth | 3 | 5 | 3-2-0 | 7-5-2 | 57,14 % |
Tony Finau | 2 | 3 | 2-1-0 | 2-1-0 | 66,67 % |
Webb Simpson | 2 | 3 | 2-1-0 | 4-4-1 | 50,00 % |
Brooks Koepka | 1,5 | 4 | 1-2-1 | 4-3-1 | 56,25 % |
Rickie Fowler | 1 | 4 | 1-3-0 | 3-7-5 | 36,67 % |
Dustin Johnson | 1 | 5 | 1-4-0 | 7-9-0 | 43,75 % |
Patrick Reed | 1 | 3 | 1-2-0 | 4-7-2 | 66,67 % |
Bubba Watson | 1 | 3 | 1-2-0 | 4-10-0 | 28,57 % |
Bryson DeChambeau | 0 | 3 | 0-3-0 | 0-3-0 | 0 % |
Phil Mickelson | 0 | 2 | 0-2-0 | 18-22-7 | 45,74 % |
Tiger Woods | 0 | 4 | 0-4-0 | 13-21-3 | 39,19 % |
Se en samlet oversigt over alle Ryder Cup artikler på 19hul.dk her.