Barracuda Championship handler om point. Ikke kun de vitale point til FedEx Cup-listen, men også om dem, der skal til for at vinde denne uges turnering. Martin Kaymer, Daniel Berger, Padraig Harrington og sidste uges vinder Jim Herman, er nogle af de spillere, der endnu ikke er sikret en plads i næste måneds FedEx Cup slutspil. Denne uges ”alternate” i Reno, Nevada er næstsidste chance for at spille sig ind i varmen.
PGA TOUR giver seerne en anderledes oplevelse denne uge, når spillerne går i gang med Barracuda Championship. Det skyldes, at turneringen afvikles som en modificeret stableford: Kort fortalt handler det om at opnå så mange point som muligt. Eagles belønnes med +5, Birdies med +2, Par giver 0 , Bogeys -1 og Dobbelt-Bogey eller værre -3 point.
Barracuda Championship indførte denne turneringsform i 2012. Siden har det været et friskt pust for både spillere og seere. Der spilles på Montréux Golf & Country Club, et Jack Nicklaus-design, som med sin placering i godt 1.800 meters højde danner en billedskøn ramme for turneringen.
Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.
Tysklands dobbelte majorvinder, Martin Kaymer, ligger lige nu uden for top 125 (149). Kaymer har ikke kvalificeret sig til FedEx Cup-spillet siden 2014, men har alligevel kunnet spille et fuldt program på PGA TOUR takket være sin sejr i THE PLAYERS Championship 2014. Den spillerettighed mister Kaymer med udgangen af indeværende sæson, så mon ikke han er ekstra opsat på at vise sig frem?
De irske golffans svæver forsat på en lysegrøn sky efter Shane Lowrys sejr sidste uge. Han blev den første irske majorvinder siden den kommende europæiske Ryder Cup-kaptajn, Padraig Harrington, der som aktiv skal til at bekende kulør på PGA TOUR. Harrington er blot nr. 208, men en god uge hurtigt kan ændre på det, og det samme gælder for landsmanden Seamus Power (142), der måske kan ride på bølgen af irsk eufori.
Daniel Berger (126) har kvalificeret sig til FedEx Cup slutspillet alle fem år han har været professionel, og er tre gange nået til Tour Championship. En håndledsskade sidste år har dog været medvirkende til, at hans deltagelse i år stadig er usikker. Det samme gælder sidste uges vinder Jim Herman, der tog et kæmpehop på FedEx Cup-listen, men som nr. 134 stadig ligger på gale side af stregen.
Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV
The Barracuda Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2:
– Fredag den 26.7.: 01.00 – 03.00
– Lørdag den 27.7.: 01.00 – 03.00
– Lørdag den 27.7.: 23.00 – 02.00 (Kun på GOLFTV)
– Søndag den 28.7.: 23.00 – 02.00 (Kun på GOLFTV)
Morten Buckhøj og Andreas Hartø kommenterer.
GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.