BusinessBarløseborg Golfbane skifter ejere

Barløseborg Golfbane skifter ejere

Barløseborg Golfklub har netop indgået aftale med Barløseborg Golfbane A/S og Niels Haustrup om overtagelse af Barløseborg Golfbaneanlæg med tilhørende bygninger og maskinpark med virkning fra 1. juli 2020. Se mere om Barløseborg GK i præsentationsvideoen ovenfor.

Købsoplægget blev præsenteret for klubbens medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften den 23. juni 2020, hvor den fremmødte forsamling énstemmigt godkendte det forelagte købsoplæg.

Købet bliver gennemført med en finansiering, der både rummer realkredit- og bankfinansiering samt pantebrevsfinansiering fra investorselskabet ”BGK Invest ApS” og fra sælger og bygger på et budgetgrundlag, der har taget udgangspunkt i de seneste 3 års drift af bane og klub.

BGK Invest ApS er et nyetableret finansieringsselskab, hvor 40 medlemmer i klubben samlet har indskudt godt 3,5 mio. kr. til finansiering af en pæn del af den samlede købesum.

Klubbens bestyrelse vil forsætte driften af Barløseborg Golfbane med tilhørende restaurant på samme gode måde som Ann og Niels Haustrup hidtil har drevet baneanlæg og restaurant. Vi tilbyder samtidig at alle ansatte i Barløseborg Golfbane A/S nu ansættes i golfklubben, hvor Niels Haustrup midlertidigt vi hjælpe os videre med den daglige drift af baneanlægget.

Begge parter er meget tilfredse med, at det efter godt et halvt års drøftelser nu er lykkedes at finde en god løsning på sælgers ønske om et generationsskifte af Barløseborg Golfbane.

Bestyrelsen i Barløseborg Golfklub vil gerne takke Ann og Niels Haustrup for deres initiativ med etableringen af Barløseborg Golfbane, for driften heraf gennem nu 13-14 år og for godt samarbejde gennem hele forløbet. Det er deres fortjeneste, at vi i Assens Kommune kan tilbyde en velplejet og unik golfoplevelse med smukke naturoplevelser.

Besøg Barløseborg Golfklubs hjemmeside på bbgolf.dk

Barløseborg Golfklub – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Min Woo Lee vandt Texas Children’s Houston Open

Min Woo Lee fastholdt føringen og vandt sin første PGA Tour sejr i Texas Children’s Houston Open. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Rasmus...

Nanna faldt tilbage, da Hyo Joo Kim vandt Ford Championship

En ærgerlig afslutning blev dyr for Nanna Koerstz Madsen, der havde kurs mod top-5, men sluttede udenfor top-10 i Ford Championship presented by Wild...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk