DiverseBanerekord og sikker sejr til Sebastian Friedrichsen ved The Scandinavian Challenge

Banerekord og sikker sejr til Sebastian Friedrichsen ved The Scandinavian Challenge

Årets The Scandinavian Challenge presented by Danders & More og RHB Development fik en overbevisende vinder, da Sebastian Friedrichsen gjorde rent bord i den store ProAm.

28 proer fra Danmark og Sverige var sammen med 84 amatører på banen ved The Scandinavian Challenge presented by Danders & More og RHB på Old Course på The Scandinavian. Proerne spillede om 300.000 kroner med 100.000 kroner til vinderen. Derudover blev der igen i år kæmpet om 40.000 kroner i Vestas Par 5 Challenge, hvor den laveste score på de fem par 5 huller ville få pengene.

I feltet var der fem spillere fra DP World Tour og fem Challenge Tour spillere, samt profilerne fra Nordic League.

Spillerne blev sendt ud i gunstart, og ret hurtigt lagde The Scandinavians egen Sebastian Friedrichsen sig i front. Han begyndte med en par på hul 16, mens han udnyttede de to par-5 huller 17. og 18. til at komme to under par. Derefter fulgte en eagle på hul 2, og så var Friedrichsen i spidsen for turneringen. De næste huller blev alle spillet i par, inden han satte trumf på, på de to sidste par-5 huller. Birdie på både hul 9 og hul 10 sendte ham seks under par. Han kom til syv under, og de 65 slag er ny banerekord på Old Course.

– Det føltes egentlig som en let 65’er. Jeg holede ingen lange putts, men nåede de fleste par-5 huller i to slag, og kom godt ind og i på de andre, så det føltes meget nemt, sagde Friedrichsen efter sejren.

Vestas Par 5 Challenge var der heller ikke meget spænding om, da han som nævnt var hele seks under par på de fem huller, og dermed supplerede de 100.000 kroner i førstepræmie med yderligere 40.000 kroner.

Sebastian Friedrichsen spiller til daglig på Challenge Tour, og rejser allerede tirsdag morgen til Tjekkiet, hvor næste opgave venter.

Thomas Stuer-Lauridsen fra Golf Business Partner takkede de trofaste sponsorer og øvrige gæster for at gøre det muligt at lave en Pro Am med så stor en præmiesum, og med et så stærkt felt.

– Det er opbakningen fra sponsorer og spillere, der gør det muligt at afholde The Scandinavian Challenge år efter år, og jeg er taknemmelig for at alle bakker op som de gør. Vi har haft en fantastisk dag på en bane, der udfordrede spillerne, så jeg er meget imponeret over Sebastian Friedrichsens score i dag, siger Thomas Stuer-Lauridsen fra Golf Business Partner.

Nr.NavnScorePræmie
1Sebastian Friedrichsen65 slag (-7)100.000 kroner + 40.000 kroner
2Martin Leth Simonsen67 slag (-5)60.000 kroner
3Nicolai Nøhr Madsen69 slag (-3)21.500 kroner
Joakim Wikström69 slag (-3)21.500 kroner
Søren Broholt Lind69 slag (-3)21.500 kroner
6Andreas Hillersborg70 slag (-2)12.000 kroner
7Peter Launer Bæk71 slag (-1)7.500 kroner
Jeppe Kristian Andersen71 slag (-1)7.500 kroner
Hamish Brown71 slag (-1)7.500 kroner

The Scandinavian Challenge presented by Danders & More og RHB Development, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk