HotelPlanner TourBåde Gløet og Vejgaard misser formentlig cuttet

Både Gløet og Vejgaard misser formentlig cuttet

Anden runde af Challenge Tour turneringen Najeti Open på Aa Saint-Omer GC er langt fra færdigspillet, men finalerunderne bliver formentlig uden dansk deltagelse.

Christian Gløet fik ellers en fin start med en første runde i -1, hvilket placerede ham som nr. 26. Anden runde gik han i +5, så han er pt. nr. 101 i +4. Peter Vejgaard er nr. 148 i +16 efter +6 i anden runde.

Halvdelen af feltet mangler at færdigspille anden runde, da starten blev forsinket i to timer pga. kraftig regn, og senere var der endnu en lang afbrydelse.

Cutgrænsen ligger pt. på +1, og den vil næppe rykke sig til +4, som er Christian Gløets score efter to runder.

Pavan fører med tre slag
Andrea Pavan har spillet to runder, og fører i -9 foran Duncan Stewart og Victor Riu i -6. Stewart og Riu er blot noteret for scores på 3 huller af anden runde.

For år tilbage var turneringen på Saint-Omer tællende til både Europa Touren og Challenge Touren. Siden 2014 har det dog kun været en Challenge Tour turnering, og der spilles om € 200.000

Najeti Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk