Både damerne og herrerne skal de kommende dage spille om medaljer ved Hold EM, da de klarede sig fint igennem slagspilskvalifikationen over 18 huller og er i Flight A.
Frem til på lørdag spilles hulspil ved Hold EM, og man skal vinde sin kvartfinale torsdag for at komme i semifinalen. Ellers spilles placeringskampe uden mulighed for medaljer.
Normalt spilles EM i juli med seks spillere fra hvert land, men på grund af COVID-19 er EM udskudt, og hvert land stiller med fire spillere. De britiske lande har fravalgt at deltage, ligesom nogle af de bedste spillere ikke er med, så det er et anderledes EM.
Herrerne blev nr. 6 i slagspil
Herrernes Hold EM spilles på Hilversumsche Golf Club i Holland, hvor de danske herrer blev nr. 6 i par ved onsdagens slagspilskvalifikation. Torsdag skal de derfor spille mod Sverige, som blev nr. 3 i kvalifikationen.
Det danske hold består af følgende spillere og landstræner Thomas Kiel Larsson:
- Hamish Brown, Aalborg Golf Klub
- August Thor Høst, Odense Eventyr Golf
- Frederik Kjettrup, Brønderslev Golfklub
- Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian
Tyskland var suverænt bedst i -14 foran Holland i -6 og Sverige i -2.
Hold EM for herrer, Hulspil Flight A, leaderboad
– Hulspil Flight B, leaderboard
– Slagspilskvalifikation, resultat
Damerne blev nr. 3 i slagspil
Damernes Hold EM spilles på Upsala GK i Sverige, hvor slagspilskvalifikationen endte med en danske 3. plads i par. Onsdag skal de danske damer spille mod Spanien, som blev nr. 6 i +2.
Det danske hold består af følgende spillere og landstræner Thomas Poulsen:
- Sofie Kibsgaard, Morsø Golfklub
- Amalie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub
- Cecilie Finne-Ipsen, Hjortespring Golfklub
- Smilla Tarning Sønderby, Horsens Golfklub
Schweiz vandt i -3 foran Frankrig i -1, mens både Danmark og Italien sluttede i par.
Hold EM for damer, Hulspil Flight A, leaderboard
– Hulspil Flight B, leaderboard
– Slagspilskvalifikation, resultat