Med en eagle på sidste hul vandt japanske Ayaka Furue The Amundi Evian Championship, der er en major på både LET og LPGA. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra finalerunden.
Emily K Pedersen var nr. 35 i -3 inden finalerunden i +4, hvilket gav en 54. plads i +1.
I sin 31. major i træk blev Nanna Koerstz Madsen nr. 68 i +1, men det var desværre ét slag fra cutgrænsen. Nicole Broch Estrup var i +5 og derfor længere væk fra cutgrænsen.
Ayaka Furue vandt efter forrygende afslutning
Stephanie Kyriacou førte med et enkelt slag inden finalerunden, da hun var i -14 foran Lauren Coughlin og Ayaya Furue -13.
Der var spænding til det sidste, hvor Ayaya Furue spillede de sidste 5 huller i -5 efter tre birdies i træk fra 14. hul og en eagle på sidste hul, hvor hun holede puttet fra 4,5 meter. Det gav en runde i -6 og sejren i -19 foran Stephanie Kyriacou i -18. Kyriacou lavede birdies på 15. og 16., bogey på 17. og en birdie på 18. hul.
Patty Tavatanakit blev nr. 3 i -17 foran Lauren Coughlin, med bogeys på 16. og 17, i -15.
Anden sejr på LPGA og otte sejre i Japan
Det var 24-årige Ayaka Furues anden sejr på LPGA, og begge har været i Europa, da hun vandt Trust Golf Women’s Scottish Open 2022, som også var tællende til LET.
Som amatør vandt hun på LPGA of Japan Tour i 2019, og derefter vandt hun som professionel tre turneringer i 2020, tre i 2021 og én i 2022, så hun har vundet otte gange på LPGA of Japan Tour.
The Amundi Evian Championship, resultat
– alternativ på lpga.com