Amatørerne er tilbage efter sidste års fravær, så alt er som det plejer ved den traditionsrige AT&T Pebble Beach Pro-Am på Monterey halvøen. Dermed er det et gensyn med tre fantastiske golfbaner, masser af PGA TOUR profiler samt en lang række kendisser fra sportens og kulturens verden.
Hele turneringen kan ses på GOLFTV, Eurosport 2 og Discovery+ med danske kommentatorer.
Sidste år vandt Daniel Berger efter han rullede et 9 meter langt eagle putt i hul på det 72. og sidste hul. Det var hans anden sejr efter PGA TOUR blev genoptaget efter Corona pausen, og Berger leverede yderligere otte top-10-placeringer i 2021, ligesom han har fået en god start på 2022. Han blev nummer fem på Hawaii og senest nr. 20 i sidste uge. Den forsvarende mester kommer til Pebble Beach som nummer 16 i verden, og må regnes som en af de store favoritter.
Berger vandt i fjor foran Maverick McNealy og Patrick Cantlay. De er begge med igen i år, og den forsvarende FedEx Cup mester, Cantlay, ser utrolig stærk ud. I sine to starter i 2022 er det blevet til top 10 placeringer, så det kan meget vel blive ham, der ender med trofæet søndag. I sine fem starter i turneringen har han aldrig misset cuttet, og som nummer fire i verden skal man altid regnes med blandt favoritterne.
Det er efterhånden fem år siden, at Jordan Spieth vandt turneringn, og efter 20 klarede cuts i træk på PGA TOUR måtte han holde fri i den forgangne weekend. Det skal revancheres, og med AT&T som en af sine hovedsponsorer, er denne uge altid en af de vigtigste på året for Spieth, så han skal nok levere sit bedste golf de kommende dage.
Det bliver også spændende at se Jason Day på de tre baner. Australieren spillede med i førerbolden i Farmers Insurance Open, hvor han sluttede på tredjepladsen, og har flere gode resultater i AT&T Pebble Beach Pro Am, blandt andet en andenplads i 2018, en fjerdeplads i 2020 og sidste år sluttede han som nummer syv. Den tidligere verdensetter har været skadesplaget gennem flere år, men især hans præstation i sidste uge giver tro og håb på en god 2022 sæson for Day.
Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV
AT&T Pebble Beach Pro Am kan følges på GOLFTV, Eurosport 1 (torsdag og fredag) 2 (lørdag og søndag) samt discovery+
- Torsdag den 3.2.: 21.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 17.00)
- Fredag den 4.2.: 21.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 17.00)
- Lørdag den 5.2.: 19.00 – 01.00
- Søndag den 6.2.: 19.00 – 00.30
Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.
Kort om Discovery Networks Danmark
Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.
Kort om GOLFTV
GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.