Asian TourAsian Tour vinderen kommer ikke med i The Open!

Asian Tour vinderen kommer ikke med i The Open!

The Open arrangørerne R&A har ændret kvalifikationsreglerne, så vinderen af Asian Tour Order of Merit ikke længere kvalificerer sig til The Open.

Det skriver golfchannel.com, som spekulerer i at det skyldes Asian Tour samarbejdet med det i Saudi Arabien baserede LIV Golf Investments, der har Greg Norman som chef.

– Vi opdaterer løbende kriterierne, siger R&A i følge Golf Channel. Alle kriterier er endnu ikke offentliggjort, men i november oplyste R&A overfor 19hul.dk, at kriterierne ville blive offentliggjort i december. Vi spurgte for at være helt sikre på, at Nicolai Højgaard er kvalificeret, hvilket R&A bekræftede.

Asian Tour og LIV har lavet en langvarig aftale, hvor LIV over en årrække investeret 200 mio. $ i Asian Tour, så samarbejdet mellem Asian Tour og DP World Tour er tilsyneladende koldt som is.

5 mio. $ turneringen Saudi International, der de seneste år har været tællende til Europa Touren, er nu en Asian Tour turnering.

Kun otte turneringer i Asian Tour 2020/21/22 sæsonen

R&A uddyber ikke årsagen til, at Asian Tour Order of Merit vinderen ikke er kvalificeret til The Open. Det skyldes muligvis LIV investeringen, men en anden årsag kunne være, at der blot er otte turneringer i Asian Tour 2020/21/22 sæsonen, der har været meget hårdt ramt af corona. Først for nyligt genoptag man sæsonen efter 20 måneders pause.

Tre Qualifying Series turneringer

Asian Tour spillere har andre muligheder for at kvalificere sig til The Open heriblandt via top-placeringer i New Zealand Open, SMBC Singapore Open og Kolon Korea Open der er en del af The Open Qualifying Series og co-sanctioneret af Asian Tour.

The Open logoet – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk