Ryan Armour vandt Web.com Tour turneringen Panama Claro Championship, hvor Sebastian Cappelen blev nr. 27.
Efter to gode runder, hvor Cappelen var rykket 77 pladser frem til en 18. plads efter tredje runde, så faldt han lidt tilbage i finalerunden af sæsonens første turnering.
Tre birdies og to dobbeltbogeys gav en runde i +1, så det endte med en 27. plads i -1.
Næste turnering er Club Colomobia Championship presented by Claro i denne uge. Det er usikkert om Cappelen får en plads i feltet, da han pt. er på reservelisten.
Første sejr i turnering nr. 217
Ryan Armour gik finalerunden i -6, og vandt i -12 foran Kyle Thompson i -9, mens Martin Flores og Curtis Thompson blev nr. 3 i -8.
39-årige Ryan Armour blev professionel i 1999, og kom på den amerikanske udviklingstour i 2004. Han har spillet flere sæsoner på PGA Tour, men sejren i Panama var hans første, og det i turnering nr. 217.
Ikke kun god til trick shots
Jonathan Byrd og Austin Cook blev nr. 5 i -7, mens Alex Prugh og trick shot ekvilibristen Wesley Bryan blev nr. 7 i -6.
Wesley Bryan havde sin debut på Web.com Tour, og er den ene bror i trick shot gruppen Bryan Bros, som bl.a. har lavet denne video sammen med Rory McIlroy.
Wesley Bryan blev nr. 9 på tourskolen til Web.com Tour, og har dermed et fuldt kort i år.