20-årige Ariya Jutanugarn vandt en overbevisende sejr i Canadian Pacific Women’s Open, hvilket er hendes femte LPGA sejr i år.
Med en finalerunde i -6 vandt hun i -23 foran Sei Young Kim i -19 og In Gee Chun i -18
Anna Nordqvist blev nr. 5 i -15, mens Lydia Ko blev nr. 7 i -13. Lydia Ko har vundet turneringen tre gange tidligere; som amatør i 2012 og 2013 samt som professionel sidste år.
Suzann Pettersen blev nr. 10 i -12 og Brooke M Henderson nr. 14 i -11.
Det helt store gennembrud for Ariya Jutanugarn
Ariya Jutanugarn – der førte OL turneringen undervejs, men trak sig med en skade – har fået sit helt store gennembrud i år med fem sejre på LPGA heriblandt Ricoh Women’s British Open. De fem sejre er kommet indenfor de seneste fire måneder! I 2013 vandt hun Lalla Meryem Cup på Ladies European Tour.
To holes-in-one af Uehara
For fjerde gang nogensinde på LPGA lykkedes det for en spiller at lave to holes-in-one i samme turnering.
Ayako Uehara lavede en hole-in-one på 11. hul i tredje runde, og gjorde det igen på 8. hul i finalerunden.
NB: I skrivende stund er der fejl på leaderboardet, da den samlede score er forkert. Jutanugarn står i -19, men vandt i -23.