Svenske Anton Wilbertsson vandt Nordic League turneringen Timberwise Finnish Open hosted by Jaakko Mäkitalo, hvor Nicolai B Kristensen blev bedste dansker på en 9. plads.
Nicolai B Kristensen gik finalerunden i -3, og blev delt nr. 9 i -5, mens Oliver Suhr og amatøren Victor H Sidal Svendsen delte 16. pladsen i -2. Morten Ørum Madsen blev nr. 21 i par, Mathias Gladbjerg nr. 26 i +1, Christian Dahl og Niklas Nørgaard Møller nr. 33 i +2, Søren Schulze Petterson nr. 45 i +6 og Morten Toft Hansen nr. 48 i +8. De øvrige danskere missede cuttet.
Anton Wilbertsson vandt
Inden lørdagens finalerunde førte Jarand Ekeladn Arnøy fra Norge i -8 foran svenskerne Magnus Carlsson, Jesper Sandborg, Anton Wilbertsson og Jesper Kennegård i -6.
Med en runde i -4 vandt Anton Wilbertsson i -10 foran Haraldur Magnus og Jarand Ekeladn Arnøy i -9. Sami Välimäki blev nr. 4 i -8.
Flere spiller Great Northern på mandag
Flere af deltagerne er med i mandagens Great Northern Challenge på Great Northern i Kerteminde, hvor Thomas Bjørn også er blandt deltagerne. Der er gratis entré – læs mere og se starttider her.