Antoine Rozner vandt Golf in Dubai Championship presented by DP World, som blev spillet fra onsdag til lørdag på Jumeirah Golf Estates, Fire Course, mens næste uges sæsonfinale spilles på Earth Course. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra Rozners finalerunde efterfulgt af vinderinterview.
Thorbjørn Olesen var nr. 12 i -14 og John Axelsen nr. 21 i -12 inden finalerunden. Der skulle laves mange birdies for at holde sin placering, så efter en runde i -4 blev Thorbjørn Olesen delt nr. 13 i -18, mens John Axelsen blev nr. 37 i -12 efter en runde i par.
Søren Kjeldsen, Niklas Nørgaard Møller, Jeff Winther, Rasmus Højgaard og Lucas Bjerregaard missede cuttet.
Antoine Rozner vandt sin første Europa Tour sejr
Efter tredje runde havde Andy Sullivan føringen i -21 foran Matt Wallace i -19, mens Ross Fisher og Renato Paratore delte 3. pladsen i -18 foran bl.a. Antoine Rozner på en 5. plads i -17.
Med en runde i -8 vandt Antoine Rozner sin første Europa Tour sejr i -25 foran Mike Lorenzo-Vera, Francesco Laporta, Matt Wallace og Andy Sullivan i -23.
Grant Forrest var dagens bedste med en runde i -9, som gav ham en 6. plads i -21.
Bernd Wiesberger blev nr. 8 i -18, Sami Välimäki nr. 13 i -18, Robert MacIntyre nr. 19 i -16, Thomas Pieters nr. 25 i -14, Danny Willett nr. 30 i -13, mens Thomas Detry og Martin Kaymer delte 37. pladsen i -12.
Tabte omspil til Rasmus Højgaard
27-årige Antoine Rozner fra Frankrig har været tæt på sejren to gange i denne sæson, da han tabte omspil til Rasmus Højgaard i AfrAsia Bank Mauritius Open, og han blev nr. 3 da John Catlin vandt Estrella Damm N.A. Andalucia Masters.
Han vandt to gange på Challenge Touren sidste år, da han vandt Challenge de España og Prague Golf Challenge. I øvrigt begge gange foran to danskere på andenpladsen.
To danskere i sæsonfinalen
I den kommende uge afsluttes Europa Tour sæsonen med DP World Tour Championship Dubai, hvortil top-60 på Race to Dubai ranglisten og de bedste medlemmer på verdensranglisten er kvalificeret. Rasmus Højgaard og Joachim B Hansen er kvalificeret via top-60 på Race to Dubai ranglisten.