KlubnytAntallet af børn i golfsporten vokser atter

Antallet af børn i golfsporten vokser atter

De danske golfklubber har held med at fastholde deres medlemmer, og nu lykkes det også at få flere børn og unge til at spille golf.

Det er et par af de vigtigste konklusioner af de medlemstal, som Dansk Golf Union nu kan offentliggøre.

Antallet af aktive golfspillere er rørende stabilt. Der er 162.957 medlemmer af de 185 danske golfklubber mod 163.024 for et år siden.

Antallet af medlemmer under 18 år er steget fra 7.399 til 7.549. Det er et brud på en klar tendens gennem adskillige år.

– Det er enormt glædeligt, at antallet af juniorer er steget. Vi har i mange år været bekymrede for udviklingen på lige præcis det område, men nu kan det være ved at vende, siger Lars Broch Christensen, der er formand for Dansk Golf Union.

Han fortæller, at en del af stigningen i juniorer skyldes, at der er flere store teenagere, som finder ind i sporten via golfspillende venner.

Derfor kan udviklingen formentlig endnu ikke tilskrives den børne- og ungestrategi, som Dansk Golf Union har lanceret i år, og som skal gøre det lettere og sjovere at være barn i golfsporten.

I 2011 var der 10.774 juniorer i de danske golfklubber. Siden faldt det gradvist, indtil pandemien gjorde, at også flere børn og unge søgte ud på golfbanen. Det lykkedes aldrig at fastholde de børn i sporten efter pandemien indtil nu, hvor vi ser de første tegn på, at kurven er ved at vende.

Til gengæld går det glimrende med at fastholde medlemmerne i almindelighed.

– Det er lykkedes os at stabilisere os på det højeste niveau nogensinde i golfsporten i Danmark. Der har aldrig været flere golfspillere i Danmark end i disse år. Der er en stemning af ægte optimisme i golfklubberne, og den bliver kun bestyrket af, at der er flere børn og unge på vej ind i sporten, siger Lars Broch Christensen.

Det generelle billede er, at golfklubber tæt på de store byer har lettest ved at tiltrække spillere. Nogle mindre klubber og klubber i tyndt befolkede områder må stadig kæmpe for medlemmerne.

Antallet af golfspillere i Danmark voksede eksplosivt i mange år. Fra 1978 til 2009 var der flere golfspillere hvert eneste år. I 2012 nåede sporten sin hidtidige top med 152.972 udøvere.

Efter nogle års svag tilbagegang steg antallet igen mærkbart under corona-pandemien. Nu kan de danske golfklubber for fjerde år i træk registrere over 160.000 medlemmer.

Se Golfsporten i tal  – med 2024 tallene her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk