DiverseAnnika Sörenstam vandt US Senior Women’s Open

Annika Sörenstam vandt US Senior Women’s Open

I sin debut vandt Annika Sörenstam den tredje udgave af US Senior Women’s Open, der således er et ret nyt mesterskab for spillere over 50 år.

Finalerunden blev sendt på V Sport Golf og Viaplay, hvor man kunne se store profiler.
Inden finalerunden havde Annika Sörenstam føringen i -8 foran Liselotte Neumann i -6, Catriona Matthew i -4, mens Laura Davies og Yuko Saito delte 4. pladsen i -2.

Annika Sörenstam gik finalerunden i -4 og vandt i -12, hvilket var hele otte slag bedre end Liselotte Neumann i -4. Laura Davies blev nr. 3 i -3 foran Yuko Saito og Catriona Matthew på en delt 4. plads i -2.

Der var tre svenskere i top-10, for udover Sörenstam og Neumann på de øverste pladser, så blev Helen Alfredsson delt nr. 7 i +2.

Laura Davies vandt den første udgave af US Senior Women’s Open i 2018, mens Helen Alfredsson vandt i 2019. Turneringen blev aflyst i 2020 pga. COVID-19.

72 LPGA sejre og den første verdensetter

50-årige Annika Sörenstam vandt 72 gange på LPGA og 17 tællende turneringer på LET. Hun vandt 10 majors i karrieren, og var den første verdensetter i 60 uger, da damernes verdensrangliste blev indført i 2006.

US Senior Women’s Open, resultat

Annika Sörenstam med sin mad og caddie Mike McGee, sønnen Will og datteren Ava efter sejren i US Senior Women’s Open 2021 – Foto: Darren Carroll / USGA

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards er nr. 3 inden finalerunderne af Zurich Classic

Efter en 59'er (-13) i 1. runde var Nicolai og Rasmus Højgaard på en 2. plads i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans, og...

Se og hør McIlroy reflektere over sejren i Masters 2025

Rory McIlroy vandt Masters, og har som den blot sjette spiller har han fuldført et såkaldt karriere Grand Slam, da han har vundet alle...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk