Angel Yin vandt Buick LPGA Shanghai, der blev spillet for første gang siden 2019. De seneste tre år fra 2020 – 22 blev turneringen aflyst som følge af Covid-19 og rejserestriktioner. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Emily K Pedersen var eneste danske deltager, og hun var nr. 38 i -3 inden finalerunden. Den gik hun i -1, hvilket gav hende en 41. plads i -4.
Angel Yin vandt første LPGA sejr efter omspil
Angel Yin og Maja Stark delte føringen i -13 foran Pavarisa Yoktuan i -11 inden finalerunden.
Angel Yin gik finalerunden i -1 , og blev i -14 indhentet af Lilia Vu, der var rundt i -4. De to skulle i omspil, og det vandt Angel Yin som dermed fik revanche for tabt omspil til netop Lilia Vu i major turneringen Chevron Championship 2023.
Hye-Jin Choi, Esther Henseleit, Yu Liu, Ariya Jutanugarn og Pavarisa Yoktuan delte 3. pladsen i -13.
Maja Stark afsluttede med en runde i par, og faldt tilbage til en 8. plads i -12, og den delte hun med bl.a. Madelene Sagström.
Danielle Kang, der vandt de første to udgaver i 2018 og igen i 2019, blev nr. 17 i -9.
Det var 25-årige Angel Yins første sejr på LPGA, men hun har vundet åp LET med sejr i Omega Dubai Ladies Classic 2017. Selvom det var første LPGA sejr, så har hun har haft mange andre flotte resultater, og har spillet Solheim Cup tre gange i 2017, 2019 og 2023.