En perlerække af store navne deltog i den eksklusive holdturnering PNC Father Son Challenge, hvor man skal have vundet en major eller The Players for at deltage. Angel Cabrera og sønnen Angel Cabrera Jr. vandt førstepræmien på 200.000 $. efter runder i 59 (-13) og 60 slag (-12).
Der spilles scramble i to-dages turneringen, hvilket giver lave scores. Angel Cabrera og Angel Cabrera Jr. vandt i deres debut med en samlet score i -25. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.
De forsvarende mestre David Duval og hans stedsøn Nick Karavites delte 2. pladsen i -22 med Bernhard Langer og hans 17-årige søn Jason.
John Daly og 14-årige John Daly II blev nr. 9 i -18. Blandt de øvrige deltagere kan nævnes Greg Norman, Jack Nicklaus, Nick Faldo og Padraig Harrinton.
Selvom turneringen hedder Father Son Challenge, så kan man også spille med sin datter eller barnebarn. De seneste år har Bernhard Langer således skiftevis spillet med datteren Christina og sønnen Jason.
500+ store sejre hvoraf de 57 er majors!
For at deltage i PNC Father Son Challenge skal man have vundet en major eller The Players Championship i karrieren.
De 20 pro’er i årets turnering har tilsammen vundet 57 majors og flere end 500 sejre på PGA Tour, European Tour og PGA Tour Champions!
200.000 $ til vinderne
Der blev spillet om en præmiesum på 1.085.000 $, hvoraf Angel Cabrera vandt 200.000 $ svarende til næsten 1,3 mio. kr., så mon ikke sønnen får en større julegave i år.
48-årige Angel Cabrera har vundet 51 professionelle turneringer i karrieren. Han er dobbelt majorvinder med sejre i US Open 2007 og Masters 2009.
Angel Cabrera Jr. er også professionel, og han har tidligere spillet på PGA Tour Latinoamerica and the Mackenzie Tour.