Andy Ogletree vandt International Series Qatar, der var den anden af årets LIV Golf finansierede International Series turneringer.
Med -6 i tredje runde skabte amerikanske Andy Ogletree et forspring på fem slag, da han inden finalerunden førte i -8 foran Suradit Yongcharoenchai i -3.
Med en finalerunde i +1 vandt Andy Ogletree i -7 foran Gunn Charoenkoel i -4 og Suradit Yongcharoenchai i -3.
Andy Ogletree var bedste amatør i Masters 2020
Det var 24-årige Andy Ogletrees anden Asian Tour sejr, da han vandt International Series Egypt i november.
Andy Ogletree vandt US Amateur 2019, hvilket bl.a. kvalificerede ham til Masters 2020, hvor han med en 34. plads blev bedste amatør da Dustin Johnson vandt.
Han blev professionel efter Masters og kom med i nogle PGA Tour turneringer, men måtte i 2021 gennemgå en hofteoperation, som holdt ham ude i mange måneder. Han har spillet en enkelt LIV Golf turnering, og er nu dobbelt Asian Tour vinder i International Series.