Tre danskere var med i anden runde af First Stage turneringerne på Europa Tourens Tourskole, hvor Andreas Hillersborg gik videre fra Fleesensee i Tyskland.
Amatøren Andreas Hillersborg, der er nr. 129 på amatørernes verdensrangliste, begyndte finaledagen på en delt 13. plads i -6. Med en runde i -1, sluttede han på en delt 12. plads i -7, hvilket akkurat var nok til en plads videre til Second Stage. Christian Dahl og Daniel Nyegaard missede cuttet efter tredje runde.
Lauri Ruuska fra Finland vandt i -17 foran amerikanske Nyasha Mauchaza i -14 og Filip Mruzek fra Tjekkiet i -13.
ET Tourskolen, First Stage – Fleesensee, resultat
Hellgren og Svensson var bedst i Sverige
Der var ingen danskere på Arlandastad i Sverige, hvor der var flest svenskere i feltet. Björn Hellgren og Jesper Svensson var bedst i -11 over de fire runder.
ET Tourskolen, First Stage – Arlandastad, resultat
Mere om Europa Tourens Tourskole
Europa Tourens Tourskole består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige ved finalen i november, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.
First Stage består af ni turneringer i år mod otte sidste år. Den første blev spillet fra den 3. september, mens de resterede spilles de kommende uger inden Second Stage spilles fra den 7. til 10. november i Spanien på fire baner.
Finalen om de 25 Europa Tour kort spilles fra den 15. til 20. november på Lumine Golf Club i Spanien.