AmatøreliteAnders Hansens søn vandt DM slagspil

Anders Hansens søn vandt DM slagspil

Marcus Garfield Hansen – der er søn af Europa Tour spilleren Anders Hansen – vandt DM slagspil for herrer, mens Puk Lyng Thomsen genvandt DM slagspil for damer. DM slagspil blev spillet over tre runder i Furesø Golfklub fra fredag til søndag.

I herrerækken gik Marcus Garfield Hansen fra værtsklubben Furesø finalerunden i imponerende 62 slag, hvilket var ny banerekord. Efter den flotte runde i -9 sluttede han i -13 sammen med Andreas Hillersborg Sørensen fra Kokkedal Golfklub.

18-årige Marcus Garfield Hansen vandt omspillet med en par på andet hul, så for første gang har både far og søn vundet DM slagspil. Den tredobbelte Europa Tour vinder Anders Hansen vandt DM slagspil i 1992 og 1994.

Frederik Dreyer, der ligeledes er fra Furesø GK, blev nr. 3 i -12.

Tidligere på dagen havde John Axelsen fra Sorø Golfklub sat ny banerekord med en runde i 63 slag, hvilket gav ham en 8. plads i -5. Axelsens banerekord holdt dog kun i godt halvanden time.

DM slagspil herrer, resultat

Puk Lyng Thomsen fra Frederikshavn Golf Klub genvandt DM slagspil for damer i suveræn stil, da hun i finalerunden tangerede banerekorden på 69 slag. En banerekord som Sophia Giverny Reich Carlsen i første runde.

Runden i -2 gav Puk Lyng Thomsen sejren i -4 foran Sophia Giverny Reich Carlsen fra Simon’s Golf Club i +1 og Stephanie Amalie Astrup fra Horsens Golfklub i +4.

DM slagspil damer, resultat

Sophia Giverny Reich Carlsen, Puk Lyng Thomsen og Stephanie Amalie Astrup - Foto: Furesø Golfklub
Sophia Giverny Reich Carlsen, Puk Lyng Thomsen og Stephanie Amalie Astrup – Foto: Furesø Golfklub

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk