Legends TourAnders Hansen blev nr. 12, da Simon Griffiths vandt Staysure Marbella Legends

Anders Hansen blev nr. 12, da Simon Griffiths vandt Staysure Marbella Legends

Simon Griffiths vandt Staysure Marbella Legends på den europæiske senior tour, hvor Anders Hansen blev nr. 12. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

54-årige Anders Hansen spiller stort set ingen professionelle turneringer længere, men var med på Aloha GC i Marbella, Spanien. Anders Hansen, der har vundet tre DP World Tour sejre, var på en delt førsteplads efter 1. runde, men nr. 14 efter anden runde. Med en finalerunde i -2 blev Anders Hansen nr. 12 i -7, da en bogey på sidste hul kostede en top-10 placering.

Simon Griffiths vandt

Simon Griffiths havde føringen i -11 foran Colin Montgomerie i -9 inden finalerunden.

Simon Griffiths gik -4 og vandt i -15 foran Scott Hend i -13 og Mikael Lundberg i -11. Matthew Cort, Peter Baker, Miguel Angel Jiménez og Lionel Alexandre delte 4. pladsen i -10.



Stephen Gallacher blev nr. 8 i -9, mens Jose Maria Olazábal, Keith Horne og Colin Montgomerie delte 9. pladsen i -8.

Anders Hansen delte 12. pladsen i -7 med Gary Orr.

Det var 52-årige Simon Griffiths anden sejr på Legends Tour, da han vandt Farmfoods European Senior Masters 2024. Han blev nr. 2 i sæson finalen, og blev Årets rookie 2024 efter han fik kortet via Tourskolen i januar 2024.

Staysure Marbella Legends, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ferie for Alle åbnet med stærke taler om tid, ansvar og oplevelser

Journalist Anders Agger og administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen talte begge til åbningen af Ferie for Alle 2025, hvor tid, personlige møder,...

Verdensranglisterne, 17. februar 2025

Med sin hidtil største sejr er svenske Ludvig Åberg nu nr. 4 i verden, og Maverick McNealy er nu blandt verdens 15 bedste. Hos...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk