Ahlsell Nordic Golf TourAmatøren Ingrid Lindblad vandt for anden gang på Nordic Golf Tour

Amatøren Ingrid Lindblad vandt for anden gang på Nordic Golf Tour

For anden gang på få uger vandt den svenske amatør Ingrid Lindblad på Nordic Golf Tour, da hun efter omspil vandt Didriksons Skaftö Open. Verdens bedste amatør missede cuttet.

To danskere var med. Fie Kjærgaard Olsen blev nr. 20 i +2 efter en finalerunde i par, mens Line Toft Hansen missede cuttet.

Inden finalerunden var der tre svenske amatører i toppen; Linn Grant førte i -7 foran Beatrice Wallin i -6 og Ingrid Lindblad i -5.

Ingrid Lindblad, der er nr. 4 på amatørernes verdensrangliste, Beatrice Wallin og Linn Grant sluttede i -9 inden Ingrid Lindblad vandt med en birdie på første omspilshul. Den 8. august vandt hun Golfhäftet Masters @ Varberg Västra.

Karoline Lund fra Norge blev nr. 4 i -6 foran den svenske amatør Ester Fägersten i -5.

Verdens bedste missede cuttet

Pauline Roussin-Bouchard fra Frankrig var ét slag fra at klare cuttet efter runder i -3 og +6. Hun er måske endnu ikke så kendt et navn, men hun er nr. 1 på amatørernes verdensrangliste.

Det er i øvrigt andet år i træk, at verdens bedste amatør var med i turneringen på Skaftö Golfklubb. Sidste år var det svenske Frida Kinhult, som var bedst i verden, og hun er nu blevet professionel.

Nordic Golf Tour består primært af Swedish Golf Tour turneringer i Sverige, men der skulle også være turneringer i Danmark og Norge. Dog er Danish Golf Open aflyst i år.

Bliver LET turnering næste år

Tidligere på ugen blev det offentliggjort, at Didriksons Skaftö Open bliver en Ladies European Tour turnering i 2021. Dermed ser der ud til at blive tre svenske LET turneringer i 2021 med Creekhouse Ladies Open, Scandinavian Mixed og Skaftö Open.

Didriksons Skaftö Open, resultat

Pauline Roussin-Bouchard – Foto: Svenska Proffstouerna

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk