Med sin flotte sejr i Junior Invitational at Sage Valley er Amalie Leth-Nissen rykket i top-15 på amatørernes verdensrangliste for piger/kvinder. Rasmus Neergaard-Petersen vandt også en stor turnering i den forgangne uge, og han er igen den bedste danske dreng/herre.
17-årige Amalie Leth-Nissen rykkede ni pladser frem til en 14. plads på verdensranglisten. Sofie Kibsgaard Nielsen er næstbedste dansker på en 108. plads, mens Cecilie Finne-Ipsen er nr. 288.
18-årige Rose Zhang fra USA er verdens bedste, foran svenske Ingrid Lindblad og Rachel Heck fra USA.
WAGR – piger/kvinder, stillingen
Rasmus Neergaard-Petersen overhalende Frederik Kjettrup
Rasmus Neergaard-Petersen, der spiller for Oklahoma State, vandt General Hackler Championship og rykkede 73 pladser frem til en 58. plads, hvilket er en tangering af hans hidtil bedste.
Frederik Kjettrup er nr. 77, Jacob Skov Olesen nr. 148 og Søren Broholt Lind nr. 165.
21-årige Keita Nakajima fra Japan er verdens bedste amatør foran Pierceson Coody fra USA og svenske Ludvig Åberg