Ally Ewing vandt Bank of Hope LPGA Match-Play hosted by Shadow Creek efter en finalesejr over Sophia Popov. Det var den første hulspilsturnering på LPGA siden 2017. Der er højdepunkter fra finalen i videoen ovenfor.
64 af verdens bedste var med, og de blev inddelt i 16 grupper. Efter tre runders puljespil gir puljevinderne videre til weekenden, på samme måde som vi kender det fra herrernes WGC – Match Play.
I semifinalerne vandt Ally Ewing, tidligere McDonald, 3&2 over Ariya Jutanugarn mens Sophia Popov vandt 1op over Shanshan Feng.
Ally Ewing vandt finalen 2&1 over Sophia Popov på Shadow Creek i Las Vegas, hvor der blev spillet om 1,5 mio. $ hvoraf vinderen fik 225.000 $.
Finaledeltagerne spillede syv runder på fem dage, så vinderen Ally Ewing sagde, at hun nærmest humpede over målstregen.
Vandt på sin ét års bryllupsdag
Det var Ally Ewings, tidligere McDonald, anden LPGA sejr da hun vandt LPGA Drive On Championship – Reynolds Lake Oconee 2020. Den vandt hun på sin 28 års fødselsdag, mens hun søndag vandt på sin ét års bryllupsdag. Så sejr og bryllupsdag skulle efterfølgende fejres i Las Vegas med manden Charlie Ewing.
Shanshan Feng ville ikke spille om 3. pladsen
Ariya Jutanugarn blev nr. 3, da Shanshan Feng gav hende sejren uden at de spillede. Shanshan Feng begrundede det med, at hun var udmattet i varmen efter de mange matcher. Havde hun været i finalen ville hun gennemføre, men nu ville hun hellere samle energi til US Women’s Open, som begynder på torsdag.
Bank of Hope LPGA Match-Play hosted by Shadow Creek, resultat