121 meter til flaget. En ganske lille bunker foran en 24-meter bred green. Ikke en vind rører sig. Hvad er problemet? Tja, problemet er, at der ikke er nogen fairway mellem tee og green, men derimod en stor sø fyldt med golfbolde og alligatorer, for du står på 17. tee i The Tournament Players’ Club at Sawgrass!
TPC Sawgrass, Home of the Players
Golf cart og caddie er obligatorisk på Sawgrass. Tid er jo penge, og med den store interesse for at spille Stadium Course – trods prisen på 375 $ for en runde (jf. dog Fakta-boksen) – gælder det naturligvis om at hjælpe greenfeespillere igennem så behændigt (og hurtigt) som muligt.
Caddien Dean underholder fra 1. tee med anekdoter om Tiger Woods, Sergio Garcia og de andre stjernespillere. Fx viser han på 13. green – et af de spektakulære par-tre huller – præcist hvor Retief Goosen i 2009 landede på greenen (hvorfra han spandt ned i vandhasarden og mistede chancen for sejren), og hvor Henrik Stenson landede (30 centimeter længere fremme end Goosen og hvorfra svenskeren lavede birdie og grundlagde sejren).
Caddien fortæller desuden ved hvert slag om, hvor langt vi har til flaget og hvordan vi skal læse greens. Trods de mange gode råd har Deres udsendte (hcp. 9,1) og søn (Mads, hcp. 3,7) ganske svært ved at komme igennem uden alvorlige skrammer, og vi mister flere bolde i de mange vandhasarder, når vi grådigt forsøger at kopiere Tigers linje. Mads gør dog en ganske fin figur og får applaus fra caddien for at tæve kuglen små 300 meter frem på 5. hul. ”Gee, man, it’s a new Bubba Watson, we’ve got there!”
Der forsvinder også et par bolde, når roughen går over i bambusbuskadset. ”Well, we don’t want to look in there. Might find a nasty cottonmouth or a water mocasin”, så med udsigten til at finde en hidsig giftslange i stedet for den lille hvide bold, undlader vi et par gange med at lede…
Ø-greenen
Sønnike fatter resolut 9-jernet, foretager sin vanlige preshot rutine og sender bolden mod flaget med en let draw. Bolden lander pind high højre om flaget og spinder to meter tilbage. Et lille tog med koreanske turister er parkeret bag tee-boksen, og der lyder klapsalver og begejstrede tilråb. Og så…:
”Din tur, daddy!”
121 meter til flaget. En ganske lille bunker foran en 24-meter bred green. Ikke en vind rører sig. Hvad er problemet? Phil Mickelson, en af spillets allerbedste, er citeret for at sige, at selv de professionelle prøver at undgå at tænke på 17. hul indtil sidste øjeblik: ”You really do. You try to suppress it until you walk off the 16th green”. Imidlertid er det ikke lykkedes ”daddy” at undertrykke tanken om 17. hul. Faktisk har Deres udsendte haft det i tankerne mere eller mindre lige siden teetime tidspunktet blev oplyst tre måneder tidligere…
Hænderne er svedige, og der er en let uro i kroppen. Det rumler i maven. Måske skulle man ikke have spist den chokoladebar og drukket den store cola, som den søde sælger solgte fra sin mobile salgsvogn…
Pitching wedge? 9-jern? Det er varmt, bolden flyver nok længere, og man skal huske på, at adrenalinen pumper. Pitching wedge. Sigter mod den bredeste del af greenen… og… – plasket kommer en halv meter fra den forjættede ø!
9-jern. Rammer den rigtigt godt – bolden er lige mod flaget. Lander på greenen, triller på greenen, løber af greenen…
”Well, you’re not the only one to do that,” trøster Dean, mens vi går over til dropzonen. ”We have 40,000 greenfee players a year, and they each use three balls on average on this hole!”
Fra dropzonen er der 69 meter. Et stille sandjern. Trækker den i venstre. Plask!
18. hul
Godt man har selektiv hukommelse. Minderne om stregen på scorekortet ud for 17. er allerede væk. Næsten… Til gengæld huskes teeslaget på 18. tydeligt. Der er vand hele vejen i venstre. Der sigtes dristigt ud over vandet, og så kommer den gode, gamle slice og redder bolden tilbage i land. Et hæderligt andetslag kort af green, et mirakuløst chip, et super put og en flot par til at slutte af med. Dagen er reddet.
Selvom den eksorbitante greenfee er betalt, skal caddie Dean have drikkepenge – ”at least 20 $ per bag, my man”. Gode råd er ikke gratis, og ret skal være ret: uden Dean ville det være gået langt værre. På falderebet får vi da også lige et sidste tip om, hvor man bør indtage aftensmaden i St Augustine: ”Conch House, my man. They serve darn good food ’n’ all.”
Vi stiller golfbilen. Går ind i klubhuset, hvor legendariske øjeblikke fra The Players’ er foreviget på store oliemalerier. Bygningen er i størrelse som Fredensborg Slot, og vi må spørge om vej to gange for at finde the rest room, som for folk der ikke er kyndige i amerikansk-engelsk er betegnelsen for et sted, hvor man kan forrette sin nødtørft, og altså ikke for et sted, hvor man kan hvile ud oven på strabadserne på golfbanen.
Næste gang…
Det var den ferie. Så kan man begynde at drømme om den næste golfrejse… Måske skulle man spare op igen og tage tilbage til Ponte Vedra Beach … Det kunne være spændende at prøve at putte på 17. green… Måske skulle man gøre ligesom greenfeespilleren, caddien Dean omtalte, der insisterede på at putte på 17. green, og som valgte at spille uden om søen med wedge og putter. Han noteredes for en 67’er på hullet. Men han puttede på greenen!
Første del af denne serie kan læses her.
Tekst: Kim Boje. Fotos: Mads Boje og Kim Boje
FAKTA
Seminole Golf Course, Florida State University: www.seminolegolfcourse.com
Floridas Panhandle golf, fra Cedar Key til Pensacola Beach: funandsun.com/1tocf/golf/gol6.html
Wakulla Springs State Park: www.floridastateparks.org/wakullasprings
The Buccaneer Inn, Sct. George Island, Fl., http://www.buccinn.com/
TPC Sawgrass Home of the Players: https://tpc.com/sawgrass/
7 tips du skal vide, inden du spiller på TPC Sawgrass:
http://www.golfvacationinsider.com/usa/florida-golf-vacations/5-tips-for-playing-tpc-sawgrass-on-your-florida-golf-vacation-441
— oOo —
Artiklen har tidligere været bragt på 19hul.dk, men genoptrykkes i anledning af The Players Championship.
