PopulærtDP World TourAlle danskere får en weekend i Rabat

Alle danskere får en weekend i Rabat

Dagens pinplaceringer og en pæn vind gjorde forholdene ekstra vanskelige på den smukke men giftige Royal Golf Dar Es Salam, hvor både herrer og damer afvikler Europa Tour events denne uge.

At alle danskere – bortset fra Søren Kjeldsen der trak sig med en rygskade – klarede cuttet, og spiller om penge de næste to dage er i sig selv en succes. Og to gode runder kan sende dig langt frem i feltet i en turnering, hvor fredagens bedste score var 4 under par.

Lasse Jensen var først ude og vendte i +3, inden bogeys på 11 og 16 sendte ham udenfor cutgrænsen. Jensen producerede en livgivende eagle på 17. hul, og starter lørdagens runde på en 48. plads med otte slag op til duksene, de to amerikanere David Lipsky og Sean Crocker. Bemærkelsesværdigt er det at turneringen nu føres to slag over den bedste score efter første runde. Fire spillere deler 3. pladsen i -4.

JB Hansen starter lørdag fra samme udgangspunkt som Jensen. En fin runde +1 katapulterede ham 31 pladser frem på en dag hvor banen spillede klart over par.

Jeff Winther er foreløbig klart bedste dansker og i position til at spille om topplaceringer, da en runde i -1 giver ham en 22. plads i par.

Der blev spillet meget langsomt, så det var nogle lange runder på op mod seks timer.

Trophee Hassan II, leaderboard

I Lalla Meryem Cup ligger Emily Kristine Pedersen i den gode halvdel med en samlet score på +6. Det rækker til en 47. plads, men der er hele 13 slag op til den førende Nuria Iturios fra Spanien. Hun fører i -7 foran Lina Boqvist i -6.

Vejrudsigten for de næste dage i Rabat byder på behageligt forårsvejr omkring 18 celcius, lidt mindre vind og ingen regn på vej.

Lalla Meryem Cup, leaderboard

Emily Kristine Pedersen – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk