MajorsThe OpenAlle 4 danskere er med i finalerunderne af The Open

Alle 4 danskere er med i finalerunderne af The Open

Shane Lowry overtog føringen i The Open på Royal Troon, hvor alle fire danskere klarede cuttet, så der venter en spændende weekend. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra anden runde.

Nicolai Højgaard var delt nr. 4 i -2 efter første runde, men han var uden bogeys i anden runde, hvor han lavede fire bogeys for en runde i +4. Det giver ham en delt 18. plads i +2, og han er 9 slag efter Shane Lowry på 1. pladsen.

Thorbjørn Olesen havde en enkelt birdie på scorekortet, og med tre bogeys gik han +2 hvilket giver ham en 28. plads i +3. Rasmus Højgaard begyndte dagen som nr. 69 i +3, og med tre birdies, to bogeys og en dobbeltbogey gik han anden runde i +1. Men det blæste op i løbet af dagen, så det blev sværere for spillerne, og han endt emed at rykke 31 pladser frem til en 38. plads i +4.

Amatøren Jacob Skov Olesen gik første runde i +5, og så havde de fleste nok troet, at det ville ende med et misset cut. Og da han lavede 18 pars i anden runde (!) var han også udenfor cutgrænsen på top-70 og lige, men det rykkede sig, så han nu er nr. 54 i +5 og alle fire dansker er med i finalerunderne.

Fire amatører klarede cuttet og kæmper om Silver Medal til bedste amatør.



Mens fire danskere er med i finalerunderne, så var Alex Noren på en 18. plads i  +2 den eneste af syv svenskere der klarede cuttet. Sami Valimaki fra Finland i +7 og Viktor Hovland fra Norge i +10 missede også cuttet, så fra Skandinavien er der fire danskere og én svensker i finalerunderne.

Shane Lowry fører med to slag

I første runde blev Shane Lowry overhalet af Daniel Brown i næstsidste gruppe, men inden finalerunderne er det nu Shane Lowry i -7 foran Daniel Brown og Justin Rose i -5. Derfra er der tre slag ned til Billy Horschel, Dean Burmester og Scottie Scheffler i -2.

Shane Lowry havde endda flere gode muligheder for birdies, og på 11. hul blev han tvunget til at spille sin bold efter et dårligt andetslag til gorse-buske. Lowry var åbenlyst sur og frustreret, men måtte slå en provisorisk. Det blev et godt slag til green, men en tilskuer fandt den oprindelige bild, og så måtte Lowry spille den. Flere dommere blev involveret inden Lowry måtte acceptere, at han skulle spille bolden fra gorse-busken (som han droppede). Det endte med en dobbeltbogey. På de sidste huller lavede han to birdies for en runde i -2.

Corey Conners, Jason Day, Xander Schauffele og Patrick Cantlay deler 7. pladsen i -1.

Joaquin Niemann er nr. 11 i par, Dustin Johnson, Brooks Koeka, Collin Morikawa og Jon Rahm nr. 13 i +1, Padraig Harrington og Jordan Spieth nr. 28 i +3, Cameron Young, Justin Thomas og den forsvarende mester Brian Harman nr. 38 i +4, Phil Mickelson, Adam Scott og Robert MacIntyre nr. 54 i +5 mens Rickie Fowler, Darren Clarke, Matt Fitzpatrick og Max Homa klarede cuttet som nr. 69 i +6.

Cutgrænsen blev +6, så Will Zalatoris og Ryder Cup 2025 kaptajnen Keegan Bradley i +7 missede cuttet. Det samme gjorde Henrik Stenson, Tyrrell Hatton og Louis Oosthuizen i +8, Ludvig Åberg, Bryson DeChambeau og Tommy Fleetwood i +9, Viktor Hovland i +10, Rory McIlroy og Tom Kim i +11, Cameron Smith i +12, Sahith Theegala og Tiger Woods i +14, Wyndham Clark og Justin Leonard i +16 samt Todd Hamilton i +20.

Dermed er er de tre seneste vindere af The Open på Royal Troon ikke med i weekenden. Henrik Stenson vandt i 2016, Todd Hamilton i 2004 og Justin Leonard i 1997.

The Open sendes på V Sport Golf og Viaplay Total. Finalerunden kan også ses på TV3 MAX. Læs mere i denne artikel og se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk