Aline Krauter fra Tyskland vandt Hero Women’s Indian Open på DLF Golf and Country Club, som Emily K Pedersen vandt i 2015, men hun var ikke med i år.
Smilla Sønderby blev nr. 36 i +7 efter en finalerunde i +4, mens Amalie Leth-Nissen missede cuttet.
Aline Krauter vandt sin første sejr
Inden finalerunden førte Aline Krauter i -11 foran Sara Kjellker i -9 og Madelene Stavner i -7.
Med en runde i -4 vandt Aline Krauter i -15 foran Sara Kjellker i -10 og Diksha Dagar i -8. Diksha Dagar fik en Hero scooter som ekstra præmie, da hun blev bedste spiller fra Indien.
Hannah Burke blev nr. 4 i -7, mens Sara Kouskova og Avani Prashanth delte 5. pladsen i -6.
23-årige Aline Krauter er rookie på LET, hvor det var hendes første sejr. Det er andet år i træk turneringen vindes af en tysker, da Olivia Cowan vandt sidste år.