Svenske William Nygård vandt GolfStar Winter Series I på den svenske MoreGolf Mastercard Tour, der som den danske ECCO Tour er en del af Nordic League. Næste turnering begynder på tirsdag.
Det var sæsonens første Nordic League turnering, og inden finalerunden var Alexander George Frances bedste dansker på en andenplads i -10, hvilket var tre slag efter William Nygård på førstepladsen.
William Nygård gik -4 i finalerunden på Forest Course og vandt i 17 foran finske Matias Honkala i -15 på Empordà Golf Club i Costa Brava, Spanien, hvor der blev spillet om 625.000 SEK svarende til ca. 420.000 danske kroner.
Alexander George Frances afsluttede med en runde i -2, hvilket gav en delt 3. plads i -12 sammen med svenskerne Charlie Lindh og Pelle Edberg.
Marcus Hansen blev nr. 8 i -9, Søren Broholt Lind og Peter Launer Bæk nr. 10 i -7, Christian Jacobsen og Morten Ørum Madsen nr. 13 i -6, mens Nicolai Nøhr Madsen, Victor Bjørløw og Bjørn la Cour Søborg delte 22. pladsen i -4.
Magnus A Østergaard blev nr. 28 i -3, Oskar Ambrosius nr. 33 i -1 mens August Thor Høst og Jonas Lykke Petersen delte 39. pladsen i par. De øvrige af knap 30 danskere i feltet missede cuttet.
Den anden og sidste GolfStar Winter Series turnering spilles fra på tirsdag til torsdag, og det er også på Empordà Golf Club.