Amerikanske Alexa Pano vandt LET og LPGA turneringen ISPS Handa World Invitational presented by AVIV Clinics efter omspil. Den sideløbende DP World Tour turnering blev vundet af Daniel Brown.
To individuelle turneringer på samme baner med en præmiesum på 1,5 mio. $ i hver, mens Volvo Car Scandinavian Mixed var én fælles mixed turnering.
Emily K Pedersen var nr. 33 i +4 inden finalerunden, som hun gik i -2, hvilket gav en 27. plads i +2. Nicole Broch Estrup klarede det første cut, men ikke det andet cut efter tredje runde, men som nr. 43 i +6 får hun del i præmiepengene.
Alexa Pano vandt på sin fødselsdag
Inden finalerunden førte Gabriella Cowley i -6 foran Ryan O’Toole og Esther Henseleit i -5.
Alexa Pano kom bagfra med en runde i -6 og sluttede i -8 sammen med Gabriella Cowley og Esther Henseleit.
Pano vandt sin første sejr med en birdie på tredje omspilshul, og det på dagen hvor hun fyldte 19 år.
Ryan O’Toole blev nr. 4 i -7 foran Olivia Cowan i -6.
ISPS HANDA World Invitational presented by AVIV Clinics, resultat
– alternativ på lpga.com